Annonce

Annonce

Brev:

Skrigeanfald om natten


31. oktober 2010

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Skrigeanfald om natten

Kære Helen,

Vi har en datter, I, på snart 2 år, om en uge, som vi glæder os utroligt meget over. Jeg er højgravid med barn nummer to, og vi glæder os utroligt meget til den ny lillebror.

I er ved at komme i den berygtede "trodsalder" eller selvstændighedsfase. Det giver sig udslag i store frustrationer somme tider, når hun ikke kan finde ud af lynlåsen på sin jakke, at bruge et nyt legetøj m.m. Som regel kan jeg se situationen, forstå hvad problemet er, og foreslå hende lidt hjælp halvvejs eller vise hende hvordan det gøres... min erfaring er at med lidt tålmodighed og ros går de fleste ting alligevel.

Men de sidste par uger er hun begyndt at vågne om natten ca 1-2 timer efter hun er faldet i søvn. Hun starter med at kalde på en af os. Vi kommer. Så beder hun om mælk. Vi tilbyder vand (vi vænnede hende af med nattemælk for længe længe siden og det kostede os flere nætters krig, som vi ikke har lyst til at gentage), så bliver hun stigende ophidset. Vi fortsætter med at tale beroligende til hende, og tilbyder hende hendes yndlingsbamse eller synger for hende.

Det hjælper ikke. Til sidst bliver hun så gal at hun nærmer sig en slags ekstase hvor hun kaster sig rundt i sengen, og nogle gange slår hun sig endda. Forleden kastede hun op af rent raseri!

Derfor har vi nogle gange taget hende op og lagt hende i hendes legehjørne, hvor der er blødt underlag. Hun bliver tilsyneladende mere gal af at komme op, men vil gerne sidde på mit skød og gå fortsat amok. Slår os, kaster sig rundt, ligger med hovedet nede i gulvet, skriger, kaster alt hvad vi tilbyder hende ad h. til...

Og det er her vi ikke aner hvad vi skal gøre. Hun kan ikke fortælle os om hun har ondt, for hun er for gal til at tale tydeligt.

Et par nætter prøvede vi med smertestillende børnemedicin, for vi var sikre på det måtte være et maveonde siden hun var så hysterisk, men i det øjeblik hun får ...


Annonce

... medicinen falder hun til ro og knuger medicinflasken i hånden, så den ikke er til at få fra hende før hun sover igen. Dette mente min mand og jeg at det derfor var mere trygheden ved at få medicinen, end selve virkningen for den virker altså først efter ca 20-30 min.

Sætter vi en baby video på, glemmer hun også pludselig alt om at gå amok, og bliver pludselig glad og opvakt. Men det synes vi ikke skal være noget vi bruger tit, kun i helt ekstreme tilfælde.

Vi har spekuleret på om det kunne være at hun mangler tryghed, pga hendes alder eller den kommende lillebror. Til daglig studerer jeg og har som regel god tid til hende og min mand er en utroligt engageret far, så vi synes ellers vi gør hvad vi kan for at give hende masser af tid og omsorg.

Min mand er meget opsat på far-datter-tid hver aften og tager hende med i park/legeplads. Det er også skønt, men han glemmer tit at holde øje med tiden, og derfor bliver sengelægningen ofte udsat en hel til en halv time, hvilket jeg synes vi skal være langt mere konsekvente med. På den anden side forstår jeg godt at han vil have tid med hende når han har fri for arbejde, det burde bare være tidligere. Kan det være det?

Om dagen er hun glad, meget aktiv og kærlig og en kvik pige. Middagslur forvolder sjældent problemer.

Har du et bud? er der noget vi skal se anderledes på?

Jeg har læst i bøgerne at børn i trodsalderen bare skal have lov at "rase ud", ignoreres, således at deres anfald ikke opnår "belønning". Det er jeg også enig i, hvis hun laver en krise i et supermarked o.l. men det er umanerligt svært at "ignorere" disse natteanfald. Tænk, det kunne være hun faktisk har ondt et sted, tænker man. Vi kan jo ikke finde årsagen til hendes raseri. Og vi er ofte rystede over hvor "vild" hun kan blive. Det virker voldsomt på os. Vi vil jo bare helst have hun har det godt, er mæt og glad.

Hvad siger du?

Venlig hilsen
L

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce