Svar: Gå-måden
Hej med dig
Jeg synes jeres dreng skal ses af en læge, en ortopæd eller en bandagist med specieluddannelse i børnefødder.
Det er naturligt at børn går på tæer i en overgang når de begynder at gå, men stille og roligt vil barnets fod naturligt falde ned og barnet begynde at gå på flad fod. Nogle gange har børn tendens til at gå på tæer i længere tid og når de begynder at komme på flad fod, så sker det i takt med at barnet bliver større og barnets vægt overstiger musklernes evne til at holde barnet oppe på tæer ... Men det er uhensigtsmæssigt at det er barnets vægt som presser foden ned og hos jer, lyder det faktisk som om at det kunne være tilfældet ...
I skriver at han ikke virker generet af sin måde at går på og det er naturligvis godt. Men måske klager han nogle gange over at han har ondt i sine ben, f.eks. i sine lægmuskler? Det kunne være på grund af måden han går på ...
Hvordan ser han ud, når han står på flad fod? Hvis han egentlig har ...
... det bedst med at være på tæer og derfor sætter foden i jorden med tæerne først og vægten presser foden ned, så vil han sandsynligvis have svært ved at rette sig helt op, når han står på flad fod. Det vil være svært for ham at strække ud i sin hofte og han vil sandsynligvis stå med et svaj i lænden og også have lidt svært ved at holde balancen, hvis han skal stå på flad fod i længere tid ...
Hvis børn har tendens til tågang, så vil det ofte gøre ondt på barnet at stå på flad fod i længere tid og barnet vil få ondt i lægmuskler, ankelled og knæ. Der kan også være slidskader i knæ og hofte senere hen ...
Jeg kan ikke se jeres dreng og jeg kan derfor ikke vurdere hvordan han går og løber, herfra hvor jeg sidder. Men ud fra det I fortæller, så synes jeg det vil være relevant at få en specialist, f.eks. en børneortopæd, til at vurdere, hvorvidt det er noget man skal gøre noget ved.
Rigtig meget held og lykke, håber I hermed er hjulpet videre på vej :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

