Annonce

Annonce

Brev:

Storesøster vågner ulykkelig om natten


31. oktober 2010

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Storesøster vågner ulykkelig om natten

Hej Helen.

Vi har en datter på 20 måneder som blev storesøster til vores søn for en måned siden. Det hele er stadig svært følelsesmæsigt og det at få styr på den nye familie uden det går for meget udover storesøster.

Hun har været enormt svær med søvn da hun var lille. Fra ca 4 måneders alderen var hun vågen min. 10 gange hver nat, vi fik hjælp fra en sovecoach da hun var 8 måneder og det hjalp gradvist og har siden hun var godt 1 år sovet så fint for det meste.

I slutningen af graviditeten og efter lillebror er kommet er hun begyndt at vågne af og til om natten. Heldigvis ikke hver nat. Men når hun vågner er hun dybt ulykkelig og det tager typisk 2 timer før hun sover igen. Vi går naturligvis op til hende og så vil hun op og sidde lidt og det kommer hun og hun siger bare ned ned, som om hun vil ned i stuen igen. Det gør vi ikke, men sidder med hende og beroliger hende og trøster.

Så har vi haft taget hende med ind i vores seng hvor hun så græder lidt videre og vil både ha sin mor og far og samtidig skubber hun os væk, hun virker meget forvirret. Hun kan ikke finde ro i vores seng, så det ender som regel med hun efter et par timer gerne vil tilbage i egen seng eller at farmand ligger sig på en madras hos hende. Tænker bare hvorfor det skal tage SÅ lang tid før hun kan finde ro igen og hvordan vi bedst kan støtte hende.

Det skal siges hun er nem at putte i seng og vil gerne i seng, problemet er kun hvis hun vågner ELLER vi går op til hende igen inden hun er faldet i søvn, så er reaktionen den samme. ( har altid gået op efter lidt tid og tjekke hun sov og lå dejligt under dynen, men det tør vi dårligt ...


Annonce

... mere)

Problemet opstod som sagt allerede i graviditeten så tænker det ikke kun skyldes lillebror, men efter han er kommet er det blevet værre...

Der er dog sket en del i vores lille piges liv den sidste måned-

Hun er blevet storesøster, hvilket i sig selv er en kæmpe ting, men hun klarer det egentlig fint. Er ikke super interesseret i ham, men hun accepterer ham fint og han får da sine farvel kys osv og vi mærker ikke den store jalousi, kun en smule ved puttetid.

Min mand havde 2 ugers barsel og vi nød tiden sammen, Hans sidste barselsdag blev vi ringet op om at dagplejen var fyret og derfor sygemeldt og hun måtte i gæstepleje. Hvilket vi aldrig har brugt, men var ikke klar til at ha begge børn hjemme. Min mand var få dage efter på forretningsrejse i 4 dage hvor mormor var her, så ja synes det har været hårdt og forvirrende for hende den sidste tid.

Nu er dagplejen dog rask igen og hun virker tryg hvad det angår. Men særligt nu hvor alt er så nyt synes vi det er vigtigt hun får sin søvn.

Vi har flyttet soveværelse da vores soveværelse før lå lige op af hendes værelse og uden nogen dør og hun vågnede ofte af lillebror om natten når han vågnede for at skulle ammes. Var i tvivl om hun blev utryg af vi flyttede, men omvendt ked af hun blev vækket... Ja det kan være svært at opfylde alle behov.

Ja synes der er 1000 spørgsmål nu hvor familien er forøget, men først og fremmest dette problem som fylder mest ligenu.. Så vender jeg nok tilbage til de andre ting så det ikke bliver alt for forvirrende!!

Håber du kan give lidt råd til hvordan vi hjælper og støtter hende bedst muligt?

Kærlig hilsen
Diana

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce