Svar: Storesøster vågner ulykkelig om natten
Kære Diana
Tillykke med lillebror og velkommen til :)
Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer og som du selv nævner, så er det en stor omvæltning at blive storebror, det er naturligt svært at skulle dele mor og far med andre ...
Forandringen er allerede sket i graviditeten, selvom jeres datter ikke har kunne forholde sig til en forklaring om at der kom en baby, og selvom I ikke har kunne forberede hende, så har hun stadig mærket forandring. En forandring som handler om at du naturligt er begyndt at stille krav om lidt mere selvstændighed, krav om at hun f.eks. skal gå selv, fordi du naturligt ikke har kunne løfte og bære hende som før. Hun har også mærket forandringen i at din mave har fyldt mere og mere, pladsen på dit skød er blevet mindre, og hun har fornemmet at folk omkring jer og også jer selv, har haft interesse for din store mave ... Så forandring og forberedelse til en baby, sker allerede mens mor er gravid.
Når den lille så kommer, så er alt også anderledes og det er meget svært at skulle dele mor og far med en anden. Det er svært at forstå, når en lille en græder, det er svært at se mor amme, kærtegne den lille baby osv. Det lyder dog som om at jeres datter klarer det rigtig fint og også er glad for sin lillebror, dejligt :)
Samtidig er jeres datter også kommet ind i en alder, hvor der sker meget med hende udviklingsmæssigt. Hun begynder at få lidt farefornemmelse og det betyder at hun naturligt lige nu har svært ved at overgive sig til søvnen og ofte også vil vågne op med gråd om natten.
Farefornemmelsen betyder at hun lige nu oplever ...
... verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og om natten.
For alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når hun drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder.
Derfor er det vigtigt at I giver jeres datter den nærhed og ro som hun lige nu viser behov for, gør hende tryg, når hun skal sove og beroliger hende, når hun vågner om natten.
Det kan være en god idé at I sætter jer hos hende om aftenen, prioriterer at bruge lidt ekstra tid på hende der, fordi det netop er der hun kan have jer 100 pct for sig selv, det er der hun ikke skal dele jer med lillebror. Og så skal I tale med hende om dagen, hvad der er sket af gode og mindre gode ting, så I hjælper hende med at få noget af det bearbejdet inden hun skal sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal I hjælpe hende af med hendes tankemylder inden sengetid, ved netop at tale lidt med hende om dagens hændelser.
Håber at ovenstående giver lidt idé om, hvad der måske foregår hos jer :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

