Svar: Empati
Hej med dig
Som udgangspunkt vil små børn, alle børn, have en empatisk evne. De vil kunne føle, sanse og være i stand til netop at sætte sig ind i andres følelser fra de er ganske små. Små børn vil altså kunne reagere på, hvordan deres forældre f.eks. har det, forældres sindsstemninger osv.... MEN, når det er sagt, så lærer børn også empati og det lærer de ved at være sammen med andre børn og voksne. Man kan sige at deres empatiske evne udvikles netop i samspillet med andre.
Man kan godt lære børn visse sociale ting, som sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men kan kan ikke på samme måde fortælle et barn, hvordan det skal spørge ind til en anden, så den anden føler sig værdsat og interessant. Man kan ikke fortælle et barn, hvordan det kan trøste en anden osv. det er noget barnet lærer af måden vi som forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn.
Empati bliver ofte oversat til at betyde "medfølelse" og det er nok lidt forkert, at bruge det sådan. For hvis man har medfølelse, så kræver det at man har haft lignende oplevelser og følelser, som den man føler med. Empati er derfor snarere indlevelsesevne, en evne til at sætte sig i den andens sted og fornemme, hvorvidt den anden bliver ked af det, glad osv. Altså en evne til at aflæse andre og forstå, hvad der er det rigtige at gøre - skal man hoppe rundt og spille klovn, skal man snakke om noget andet, skal man bare sidde stille og holde om den anden ...
Og det er her din dreng naturligt skal lære nogle ting .. Han bruger sin erfaring - nemlig at hoppe rundt og pjatte, det virker, for det virkede på lillebror. Det er jo sådan set ikke forkert, det han skal lære er at der er forskel på, hvem man trøster og hvad problemet er.
Normalt ville jeg forvente at en fireårig viser empati. Det gælder både overfor andre børn, jævnaldrene eller yngre, det gælder også overfor f.eks. dyr, at man skal behandle dyrene pænt, ikke hive dem i halen, ikke prikke dem i øjnene osv. Jeg ville også forvente at en fireårig ville hjælpe og guide andre børn, især yngre børn, yngre søskende.
Hvis fireårige leger sammen og leger f.eks. far, mor og børn, vil deres leg også normalt afspejle deres hverdag og dermed også hvad empati de oplever fra deres forældre. ...
... Det kan være sætninger som "Hej skat, har du haft en god dag?" fordi det er sådan de også blive spurgt af deres forældre, når vi mødes. Eller det kan være at give godnat- eller farvelknus og kys, fordi det er sådan de oplever forældrene overfor hinanden og overfor dem selv. Når dukken eller det andet barn puttes, så vil barnet igen vise empati i måden barnet lægger dynen omkring det andet barn på, kærtegner det på osv.
Børn vil naturligt også i 4 års alderen have mange konflikter i løbet af dagen og her er det netop vigtigt at de voksne stadig træder til og hjælper børnene med at løse de problemstillinger der er - især med fokus på at lære børn, "hvad betyder det jeg gør eller siger for den anden?" og "Hvad signaler sender den anden?", "Hvordan ser jeg om den anden bliver glad, ked af det eller vred?". Det er også emner man normalt arbejder med i børnehaven og også i de første skoleklasser.
Empati og dermed evnen til at sætte sig ind i andre og aflæse dem, løse konflikter, udvikles de næste år frem. Og også her er vi forskellige, nogle mennesker har let ved at leve sig ind i andre, andre har sværere ved det. Nogle børn fortæller vidt og bredt og med stor detaljerigdom om andre børn, hvad de har sagt, hvad de har gjort, hvordan andre har reageret osv. og andre børn har slet ikke opfattet alle disse ting ...
Mit råd til dig er at du læser nogle bøger med ham, som handler om følelser, om at blive ked af det, være vred, bange osv. Find også billeder i blade, som du kan klippe ud - billeder som viser følelser som vrede, sorg, frygt, glæde. På sigt kan du udvide med billeder der viser overrasket, nervøs, træt osv.
Du kan lave små skuespil, hvor I hver især skal spille en følelse og den anden skal gætte hvad I er. Du kan bruge billederne til at digte små historier om, hvad der er sket og I kan også tale om, hvordan man kan trøste en anden, hvad man kan gøre for at den anden bliver glad igen, hvad der gør ham glad, ked af det osv.
Jeg synes også du skal tale med pædagogerne i børnehaven om, hvordan de oplever din dreng og hans empatiske evner sammen med andre børn. Tal også med dem om, hvorvidt det er noget de har særligt fokus på og taler med børnene om :)
Rigtig meget held og lykke, håber mine tanker hjælper lidt videre på vej :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.