Annonce

Annonce

Svar: Alsidig kost


3. november 2010

Alder:
2 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Heidi

Dejligt at høre, at du har kunne bruge mine tidligere svar og at de giver ro. Håber jeg også i dag kan give dig lidt ro med på vejen :)

Det betyder ikke så meget, hvorvidt børn ligger på øverste eller nederste kurve - det vigtigste er at de følger deres egen kurve og således hele tiden tager på og vokser. Om man er stor eller lille, er mindre vigtigt, når bare man har det godt :) Og jeres lille Julius har jo altid være en lille dreng, men han trives, han er frisk og han er aktiv.

Mange børn spiser meget selektivt i 2 års alderen og især aftensmaden kan volde problemer. Hvis han generelt spiser okay i vuggestuen, så skal han nok få, hvad han har behov for og at han så spiser mest pasta og ris derhjemme - fred være med det. Det er vigtigt at han spiser og oplever det at spise som noget hyggeligt og dejligt ellers får I først problemer.

Havregryn er godt, frisk frugt og bær er super, revne gulerødder gerne iblandet lidt andre ting som andre grøntsager, frugt, bær, nødder osv. er super. Det er en god måde at få lidt variation i ham på og han må gerne få lidt råkost med den alder han har. Det er rigtig godt netop at give ham mellemmåltider som du gør og holde mængden af sukkerholdige fødevare nede.

En måde at få ekstra grøntsager i ham på, kan være at bage boller selv og komme grøntsager i dem. Man kan komme alt muligt i boller - spinat, gulerødder, squash, kartofler, græskar og på den måde få børn til at spise mere variation og få lidt ekstra ting, de ellers ikke ville have spist.

En anden mulighed er at lave grøntsags- og frugtsmoothies. Du kan lave saft af forskellige frugter og grøntsager og på den måde igen få lidt variation ind - og ofte synes børn det er mere dejligt at drikke grøntsager, end de synes om at spise dem ...


Annonce

... ... Det man skal være opmærksom på her er, at syren fra frugterne kan være ødelæggende for tænderne, men blandet med lidt A38 kan syren neutraliseres lidt. Derudover anbefales det at man giver sådanne drikke en gang dagligt og ikke lader barnet løbe og nippe til det over længere tid.

Hvorfor han ikke tåler fisk i sin mave er svært at svare på ... Men som du er opmærksom på, er fisk vigtigt og kan han ikke spise fisk, bør du overveje at supplere ham med lidt fiskeolietilskud og en multivitaminpille.

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen: Havregrød eller havregryn med mælk, mælk af kop.

Formiddag: Havregrynsboller eller andre grovboller, gerne bagt med variation af forskellige grøntsager, smør på og også gerne ost på eller til. Suppleret med lidt frugt og bær af forskellige slags.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, rejer, muslinger, krapper, blæksprutteringe osv. tæller også med i fiskeindtaget, hvis du tror han bedre kan tåle dette ... Kødpålæg af forskellige slags og også altid grøntsager, ris, pasta, bulgur og lignende til frokost. Frokosten kan være varm eller kold. Vand af kop.

Eftermiddag: bolle med smør, ost, frisk frugt og bær. Måske lidt tykmælk eller lignende. Og her også gerne en lille glas grøntsagsjuice eller grøntsagssmoothie at drikke.

Før aftensmad, gerne lidt råkost, revne gulerødder med spidskål, ananas, rosiner, små stykker af mandarin eller lignende nede i, måske drysset med lidt kokos, hvis det skal være ekstra lækkert :)

Aften: Udgangspunkt i den mad I andre spiser, helt almindelig børnevenlig aftensmad. Vand eller mælk af kop.

Evt. en godnatgrød eller andet godnatmåltid inden sengetid ...

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej og også giver lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

Tak fra familien i København.


Annonce