Brev:
Tynd afføring og udspilet mave

Hej Helen.
Min søn på snart 7 uger har siden han blev født haft enormt mange tynde afføringer hver dag. De er altid helt tynde, og det kan nærmest sive ud af ham hele dagen lang (hvilket medfører at det ætser hans numse og giver sår - hvilket jeg også har skrevet til dig om - tak for dit svar, hvilket jeg følger).
Fx til aften hvor han lå på puslebordet, pruttede han hvilket medførte at der sprøjtede afføring ud over hele badeværelset. Det er gult, som det vist skal være.
Jeg ammer ham, men er nu begyndt at overveje at stoppe med dette og i stedet give ham modermælkserstatning, så hans aff. måske kan blive mere fast og sårerne i hans numse så måske har en chance for at hele? Jeg ville selvfølgelig være frygtelig ked af at opgive amningen, men jeg vil gøre alt for at hans numse kan hele (han har haft en rød, væskende numse i 4 uger nu, og jeg har forsøgt ...
... ALT uden effekt. Hverken min sp el læge kan give flere råd).
Lige nu er min plan at han ligger uden ble så meget han kan, og så smørrer jeg med brentacort morgen og aften inden han skal sove, og ellers med zink da jeg har læst at det er godt specielt ift. dette problem. Og så har jeg igen skiftet blemærke, for at se om denne ble (libero) suger bedre.
Men hvor længe er det normalt for spædbørn at have så tynd aff? Jeg havde jo egentlig planer om at amme fuldt ud i 6 mdr., men nu er jeg meget i tvivl..
I forhold til den udspilede mave, så har han enormt meget luft i maven, og hans mave er altid helt udspændt og hård. Han lider meget af mavekneb, specielt sidst på natten fra kl. 5 og nogle timer frem.
Jeg har været til zoneterapeut uden egentlig effekt, og jeg prøver nu myolcon dråber på 4 dag. Er det normalt med så udspilet mave?
Med venlig hilsen
Ida
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.