Annonce

Annonce

Brev:

Problemer med søvnfaseskift og rytme


6. november 2010

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Problemer med søvnfaseskift og rytme

Hej Helen.

Har fulgt med på sidelinien, men nu er det vist blevet tid til selv at bede om lidt hjælp og gode råd.

I juni blev vi forældre til en dejlig lille pige (2960 gram og 48 cm) født til termin. De første 5 uger blev hun ammet med suttebrik, da hun ikke kunne få ordentlig fat uden brikken. Men da hun blev ammet ca 14 timer i døgnet og alligevel aldrig blev ordentlig mæt (og følgeligt sov temmelig dårligt), gik vi over til flaske med udmalket mælk og supplerede med MME.
Herefter blev hun den gladeste og nemmeste lille pige, og vi som forældre fik langt mere overskud og glæde i hverdagen.

Da hun fyldte 20 uger, stoppede jeg udmalkningen, og hun får nu hovedsagligt MME og lidt modermælk fra fryseren. Hun er i rigtig fin trivsel (7,4 kg og 66 cm), trillede fra mave til ryg da hun var 6 uger, fra ryg til mave da hun var 20 uger og smilede første gang da hun var 2 uger - en lille fremmelig tøs :-)

Vi startede på grød da hun var 17 uger, og har prøvet både majs-, hirse- og boghvedegrød og forsøgt at variere konsistensen. Hun virker vældig interesseret i grøden, åbner munden og smiler, men efter 10-15 skefulde bliver hun sur og vil ikke mere. Vi har prøvet med lidt frugtmos på toppen, og her går det noget bedre, men der er stadig langt til en hel portion.

Hun får grøden ved 12-tiden, når hun er kommet op fra formiddagsluren. Vi har prøvet at holde en uges pause, og er begyndt på en frisk, men det er stadig det samme. Skal vi blot væbne os med tålmod, eller gør vi noget forkert? Udover grøden får hun ca. 800 ml MME (NANHA1 og syrnet allomin), og trives på dette omend det er noget under hendes beregnede behov.

Efter en ihærdig indsats havde vi endelig fået en god rytme i dagligdagen med tre lure (godt hjulpet på vej af din bog), men nu er der gået helt rod i det gennem en lille uges tid. Der har ikke været noget nyt i dagligdagen, ingen sygdom eller andet der skulle kunne forklare det.

Tidligere sov hun ofte kun 40 min af gangen, når hun sov indendøre, og ligegyldigt hvad vi gjorde, kunne hun ikke hjælpes til næste søvnfase. Til gengæld har hun altid (indtil nu) sovet fantastisk, når blot vi gik med hende - af og til op til 4 timer.

Da hun blev 3,5 mnd trængte vi til at få lidt rytme ind i hverdagen, og gennem 2 uger noterede vi hvornår hun sov og under hvilke forhold (inde, ude, på gåtur etc) for at se, hvor meget hun gennemsnitligt sov (mellem 13 og 14 timer) og på hvilke tidspunkter. Derefter lagde vi en plan efter søvnhjulet i din bog, og på de tidspunkter, hvor vi gerne ville have lurerne, ...


Annonce

... travede vi gader og stræder tyndt med hende for at indkode hendes indre ur. Dette i 2 uger, hvorefter jeg begyndte at putte hende i gården på de tidspunkter vi havde "lært" hende at tage en lur. Det virkede rigtig godt, og selvom hun oftest har opvågning i forbindelse med søvnfaseskift, kunne hun nemt vugges i søvn igen.

En dag så således ud:

Et sted mellem 4 og 6: flaske og sove videre.
7.00 op.
9.00 puttes til lur på mellem 1,5 og 2,5 timer.
12.00 Grød og efterfølgende flaske
13.30 puttes til lur på mellem 1,5 og 3,0 timer -længst når jeg går med hende.
18.00 Powernap på ca 40 min ofte under travetur.
19.00 ligger på spisebordet mens vi spiser.
20.00 Vaskes og får nattøj på.
20.30 Hører bestemt musik og får en flaske.
21.00 Lægges i sengen og pludrer sig selv i søvn.
Vågner et par gange i løber af natten og snakker lidt med sig selv, griner, bider sig lidt i tæerne, og falder selv i søvn igen :-)

Selvfølgelig var der også af og til dage, der gik helt i fisk, men næste dag var vi tilbage til planen. Men nu kan vi ikke rigtig finde tilbage efter flere dage med rod.

Der er fortsat ingen problemer med at putte hende til nat, hun sover fint natten igennem uden behov for flaske eller at komme op. Formiddagsluren i gården går også fint, men er nu på max 1,5 timer, dvs. hun vågner ca. 10.30.

Ofte vil jeg gerne have lidt frisk luft og putter hende til en travetur omkring klokken 13.00, og hvor hun tidligere faldt i søvn så snart vi trillede afsted og kunne sove i 3 timer, tager det nu længere tid at falde i søvn og hun vågner ofte op efter 40-50 og vil ikke sove mere selvom vi triller videre. Det resulterer så i at hun ikke er rigtig oplagt resten af dagen indtil vi triller en lille tur ved 18-tiden igen, og hun får sin powernap - som hun nu kun vil tage under en gåtur og aldrig i sin seng som tidligere.

Vil gerne tilbage til den gode rytme, men ved ikke rigtig hvordan jeg kan hjælpe hende. Hun fylder jo 5 måneder lige om lidt, og skal vi fortsat satse på søvnhjulet svarende til 3-4 mnd eller skal vi til at overgå til 6-7 mnd.? Jeg synes vi har været igennem perioden med sjat-spiseri og sjat-sovning som du beskriver i bogen, da hun var omkring 3,5-4 mnd, men kan det være det der spøger igen?

Hun er en værre lille grinebider, og er meget aktiv i sine vågne perioder.... Ligger glad og gerne på maven og leger, og kan også ligge i lange perioder og lege selv på aktivitetstæppet.

Ja, det blev jo en lang smøre, men så fik jeg vist også det hele med.

Håber du kan hjælpe os tilbage på rette spor :-)

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce