Annonce

Annonce

Svar: Far skal væk i 4 uger


6. november 2010

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Græsenke

Mange forældre må rejse i forbindelse med deres arbejde og det kan sagtens gå fint og uden problemer :)

Nogle arbejder på boreplatforme, andre sejler, nogle er soldater - der findes mange jobs, hvor man er væk hjemmefra i flere måneder. Det stiller naturligvis nogle krav til familien, det er en anden måde at leve på, men det kan godt lade sig gøre, at få det til at fungere.

Hos jer lyder det som en engangs periode, det lyder ikke som noget der vil ske jævnligt, men måske en gang imellem og det er helt okay. Det er sådan at børn har det man kalder for primære og sekundære omsorgspersoner og det er vigtigt for børns udvikling, at de har tilknytning til vigtige voksne.

Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person, der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Det er det man kalder for de primære omsorgspersoner og barnet vil normalt have især to primære omsorgspersoner - oftest mor og far.

Børn har også sekundære tilknytningspersoner, som de naturligt vil bruge, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor osv. Det er altså en person barnet bruger, når mor eller far ikke er der. Barnet vil være knyttet til disse personer, barnet vil måske endda elske sine bedsteforældre højt, fordi de er meget knyttet og bruger meget tid sammen - men det vil stadig være på en anden måde end måden barnet elsker mor og far på ...

Når far er væk så vil din dreng have dig - som hans primære omsorgsperson og bedsteforældrene vil naturligt også kunne fylde lidt af savnet af far ud - men far bliver de jo aldrig og jeres dreng vil naturligt savne sin far.

Han vil have en alder, hvor han ikke kan forklares at far kommer igen, han er for lille til at forstå små forklaringer og han kan slet ikke forholde sig til tid og ...


Annonce

... sted. Han vil ikke kunne forstå hvor far er henne og han vil ikke kunne spørge efter ham, når han savner ham, derfor vil det naturligt være forvirrende for jeres dreng. Men han vil jo stadig have dig og hans helt basale behov vil naturligt blive dækket, han vil være helt okay netop fordi han jo er naturligt knyttet til jer begge to og når den ene mangler overtager/erstatter den anden og modsat :)

Det vil være ganske udmærket at fra en gang imellem bruger skype, så jeres dreng kan se og høre at far er der et eller andet sted og ikke er forsvundet. Det vil være med til at give lidt bevidsthed om at far er der og vil naturligt kunne gøre savnet lidt mindre, også selvom han ikke er ældre.

Samtidig skal man dog ikke forvente at han vil kunne koncentrere sig særligt længe om at tale eller kigge på far og nogle gange vil han måske være optaget af andre ting som interesserer ham mere - lige der hvor far måske ringer. Men brug det, skade gør det i hvert fald ikke og det vil helt sikkert også være dejligt for far at kunne følge lidt med i hvad der sker hjemme.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

For det vil naturligvis være svært for far, det vil være et større savn for far end for jeres dreng. Og far skal også være forberedt på at jeres dreng vil virke afvisende overfor far, når de mødes igen. Han vil sandsynligvis ikke over til far, han vil ikke være på fars arm, han vil ikke have at far rører ham osv. Det vil være en helt normal reaktion og børn vil naturligt ofte afvise den forældre, som har været væk.

Han skal dog nok blive glad for far igen, men giv tid og så er det vigtigt at far prøver at være helt sig selv, virker imødekommende, glad, at han ikke bliver ked af at blive afvist, men holder lysten og motivationen og viser "jeg vil dig rigtig gerne". Ligesom I forældre skal vise glæde ved hinanden og han skal se at du knuser og krammer far og derved se at far er god nok :)

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke til jer alle tre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce