Svar: Vil sove hos os
Kære M
Som udgangspunkt synes jeg et eller andet sted, at jeres dreng skal have lov til at komme ind til jer, mærke trygheden, at I er der for ham, falde til ro og så er det rigtig fint at I putter ham tilbage i egen seng igen, når pladsen bliver for trang.
Selvom det måske kan virke irriterende at I skal bære ham tilbage igen, så kan det faktisk godt have en effekt. Det gør nemlig at han begynder at opleve, at han falder i søvn i sin seng, men han vågner også i sin seng om morgenen og får dermed en erfaring med sig om netop at sove i sin seng hele natten.
Det kan faktisk godt tænkes at han ikke er rigtig vågen, når han kommer ind til jer, men at han mere eller mindre 'går i søvne'. Så han registrerer ikke nødvendigvis så meget og vil ikke nødvendigvis kunne huske det næste morgen.
Når det er sagt, så kan det naturligvis også handle om at børn i denne alder ofte begynder at blive lidt bange for små dyr og bange for mørke. Måske har han brug for en natlampe der giver dæmpet belysning hele natten igennem ...
Og så kan det naturligvis ...
... også være at han drømmer og har brug for at få bearbejde nogle af alle dagens oplevelser inden han puttes i seng. Det kan derfor være en god idé at tale med ham om hvad han har oplevet i løbet af dagen af både gode og mindre gode ting, for netop at få det bearbejdet lidt. Ingen af os kan sove med tankemylder :)
Måske vågner han fordi han skal tisse ... Selvom han måske ikke er helt klar til renlighed endnu og slet ikke om natten, så kan det faktisk også spille ind og på sigt, ville man så kunne følge ham på toilettet og så tilbage til egen seng igen. Det ville han sandsynligvis heller ikke kunne huske.
Så jeg har altså lidt indtryk af at det meget vel kan være en naturlig motorisk natlig uro, som måske foregår mere eller mindre i søvne ... I har jo tidligere oplevet, at jeres dreng har rumsteret meget rundt om natten ...
Faktisk er det arveligt, så måske nogle af jer selv har gået i søvne, talt i søvn eller måske har haft mange mareridt som barn og så ligner han måske jer ...
Jeg håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.

