Annonce

Annonce

Svar: Hvem skal have lov at give flaske?


8. november 2010

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Kære Helene

Tak for dit brev og velkommen til - det er rigtig dejligt at du nu har fået lyst til selv at stille spørgsmål - og tillykke med den lille dreng :)

Det er et super godt spørgsmål du stiller, det er nemlig meget relevant at tage op!

Du har nemlig fuldstændig ret - man skal passe gevaldigt på med at det at give flaske ikke er noget som alle så bare kan gøre. Det er nemlig ikke meningen at når man ikke kan amme, så kan alle give mad - det er som du skriver netop vigtigt at "retten til at made sit barn ikke forsvinder ud af vinduet med modermælken".

Det er som udgangspunkt dig og din mand - de primære omsorgspersoner der skal give jeres dreng mælk. Det er en opgave der normalt er mødrenes netop fordi vi ammer og flasken giver så mulighed for at far også kan komme mere på banen og det er fint. Men flere bør faktisk ikke ind over, så længe der er tale om så lille et barn.

Det er utrolig vigtigt at I som forældre holder fast i det at give mælk er noget I gør og det passer ikke at "han skal vende sig til at andre kan made ham". Det er helt forkert. Der er ikke andre der skal made ...


Annonce

... ham og det er ikke hans behov - det er deres behov og her kommer deres behov altså i sidste række.

Når børn ammes, får de naturligt hud mod hudkontakt med deres mor, de får dufte, varme, nærhed osv. som de ikke får i samme grad når de får flaske. Samtidig varer en amning ofte noget længere tid end et flaskemåltid. Når man giver flaske, er det derfor ekstra vigtigt at man er opmærksom på at give barnet samme nærhed, samme kontakt som hvis man ammede og flaske må ikke bare være noget "der skal overståes" eller noget "andre ligeså godt kan gøre". Det er en forældreopgave og det er rigtig vigtigt for netop tilknytning, nærhed og intimitet med mor og far.

Det er klart at når I på et tidspunkt kommer dertil, hvor han skal passes af sine bedsteforældre, så er det fint at de giver ham flaske og det er rigtig dejligt at de nyder det og gerne vil. Men lige nu er det altså ikke hans behov.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Derfor er det fint at I holder fast i at mælken giver I ham, men de må gerne skifte ham, holde ham, pludre med ham osv. Det er helt fint :)

Du er bestemt ikke pylret :)

Fortsat held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce