Svar: Forkølelse og søvn
Kære Charlotte
Når din datter er forkølet, så vil hendes slimhinder i næse og svælg hæve op og da hun er en meget lille pige, så vil der ikke være ret meget plads i hendes luftveje. Det betyder at der ikke skal dannes ret meget snot eller sekret, før hun lukker til i sine luftveje og naturligt kan få svært ved at sove, fordi hun ikke kan trække vejret sufficient.
Det er derfor naturligt at hun måske ikke sover helt så lange lure om dagen, simpelthen fordi hun vågner på grund af vejrtrækningsproblemer, ligesom det er naturligt at hun sover dårligt i løbet af natten, sover uroligt og virker til at have en forstyrret søvn.
Måske vil forkølelsen være det der hjælper hende til en lidt bedre rytme - netop fordi den gør at hun begynder at sove lidt mindre om dagen. Det giver dig jo mulighed for netop at tage hende op, pludre med hende, hjælpe hende med at få renset sine luftveje, skifte hende, give hende mad osv. så hun naturligt begynder at være mere aktiv om dagen og dermed også kunne sove mere om natten.
Du kan rense hendes næse og luftveje ved at komme lidt modermælk i næsen på hende. Men du kan også med fordel købe noget isotonisk saltvand på apoteket. Du kan købe små ampuller, hvor du hælder 1 ml i hvert næsebor. Det kan løsne det slim og sekret der sidder, så hun får bedre luft.
Derefter kan du forsøge med en næsesuger, det er en lille plastballon, som du klemmer sammen, sætter foran næsehullet og slipper - derved suges snottet ud i ballonen og hun kan bedre få luft. Også næsesugere kan købes på apoteket eller hos matas eller i større supermarkeder.
Det kan være en god idé at løsne og hjælpe hende til frie luftveje før hun skal ammes, så hun ikke får problemer med at tage mælk til sig. Det vil naturligt være svært for hende at spise, når næsen klotter til - så kan hun ikke holde vacuum om brystet og vil derfor slippe hele tiden for at få luft. Spiser hun ikke sufficient, så sover hun heller ikke godt.
Det vil også være en god idé at du eleverer hendes hovedgærde lidt, det kan du gøre ...
... ved at stille liften skråt, f.eks. stille den med en pude under hovedenden. Når hun ligger lidt højere med hovedet end med resten af kroppen, så bedres hendes vejrtrækning også.
Du skal naturligvis være opmærksom på hvordan hendes forkølelse udvikler sig. Hvis hun bliver meget forkølet, virker meget sat til i næse og svælg, så skal hun undersøges af lægen. Der er en risiko for at jeres datter ikke kan tåle at blive særlig forkølet og da jeg ved at I har en 3 årig derhjemme også, så kan jeres datter faktisk være smittet af ham og måske få RS virus ...
RS virus er en almindelig forkølelsesvirus og én af de hyppigste årsager til luftvejsinfektioner hos børn. Det er meget smitsomt og forekommer oftest i perioden fra november til april.
Sygdommen viser sig ved forkølelse og hoste to til syv dage efter smitten. Der danner sig typisk en del sejt slim i luftvejene, som kan være svært at hoste op. Slimen er ofte årsagen til, at især de helt små børn får besværet og uregelmæssig vejrtrækning. Når spædbørn rammes hårdere, er det fordi, deres luftveje stadig er meget snævre. Og spædbørn smittes ofte af netop større søskende, som er forkølede. Men da de større søskende har større luftveje, bliver de ikke så hårdt ramt, som de spæde børn ...
Bør med RS virus vil ofte også få feber, men da jeres datter stadig er meget lille og ny, er hendes temperatur reguleringscenter også stadig meget umodent og det kan være svært helt at måle en temperatur ....
Derfor, virker hun meget forkølet og sat til i næse og svælg, har hendes storebror været forkølet de sidste par uger (eller har I voksne), virker hun besværet i sin vejrtrækning, trækker hun vejret meget hurtigt og virker hendes vejrtrækning overfladisk, har hun evt. temperaturforhøjelse, hoster hun, virker hun træt, irritabel, har hun nedsat appetit eller tørst ... Alt det er noget I skal overveje, når hun er forkølet og hvis noget af dette gør sig gældende, så skal I få lægen til at se på hende.
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre

