Annonce

Annonce

Brev:

Lang og svær indkøring hos dagpleje


9. november 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Lang og svær indkøring hos dagpleje

Hej Helen,

Nu har vi brug for et godt råd igen. Sofia har skulle skifte dagplejemor, og det er rigtig hårdt for hende. Hendes første DP var syg i fire uger og holdt derefter op fra den ene dag til den anden. Vi fandt en anden, og hun er nu der på fjerde uge.

Som du måske husker, tog det rigtig lang tid for Sofia at falde til hos den første DP, faktisk næsten tre måneder. Til sidst var hun dog rigtig glad for at komme der, havde næsten ikke tid til at komme med hjem når hun blev hentet, og var generelt tryg og glad. I modsætning til nu, hvor hun er ulykkelig hver morgen. Græder, hager sig fast i mig og jeg skal vriste hende fra mig for at kunne gå.

I går aftes ville hun ikke sove, fortalte at når hun vågnede skulle hun i dagpleje og det ville hun ikke. DP fortæller, at hun holder op med at græde når hun ikke kan se mig om morgenen, men at DP ikke rigtig kan komme i kontakt med hende. Hun får lov til at skifte Sofias ble, og Sofia leger også lidt, men har hele tiden et øje på døren. Hun skulle sove der i dag for første gang, og da jeg hentede hende var hun helt gennemsigtig, på trods af, at hun havde sovet i 1 ½ time. Hun er stadig helt stille og virker helt kuet.

Jeg synes, det er meget værre end første gang vi lavede indkøring. Det er hårdt at at aflevere hende dag efter dag, når hun er så ked af det, og når hun kommer hjem og siger ‘ikke i morgen, mor’. Hun har gentagne gange sagt ‘Fia ked’, både om aftenen inden hun skal sove, og om morgenen inden vi skal af sted. Jeg har bare ikke indtrykket af, at hun er glad derhenne, eller at hun hygger sig med de andre børn.

De er alle fem yngre end hende, den ældste er ...


Annonce

... lige 18 mdr., så måske ville hun have bedre af et sted med børn på hendes alder? DPs tid går også meget med de helt små, helt naturligt, men jeg frygter lidt, at Sofia så sidder i et hjørne og bliver lidt overset, fordi hun jo kan spise/lege osv. selv. I alle tilfælde virker hver morgen som den første morgen, med skrig og skrål og klamren sig til mig, og jeg synes, at fire uger er lang tid uden at der er sket fremskridt.

En ting er, at hun er ked af det om morgenen, det kan jeg godt rumme og synes jo også, det er i orden, at det er svært for hende. Jeg mener også at kunne skelne mellem den falske gråd, når f.eks. mormor skal gå, eller jeg går fra hende hos mormor eller min søster (som hun begge elsker højt), og så denne her fortvivlede gråd.

Du skrev sidst, at jeg skulle passe på med at signalere til hende at det er ok at hun er der, at DP er sød og flink og at jeg er helt afslappet omkring det, og det har jeg været meget opmærksom på. Går ind, tager sutskoene frem, snakker lidt med DP og de andre børn, og siger så konsekvent ‘farvel skat, vi ses senere, mor kommer og henter dig igen efter forokost/lur’. Ofte når vi slet ikke dertil, hun er allerede helt kørt op og jeg bliver nødt til at krænge hende af mig og fysisk aflevere hende til DP, som så holder fast i hende så jeg kan komme ud af døren.

Jeg kan slet ikke have, at hun er så ulykkelig. Hvad siger du til det hele? Skal vi blive ved med at presse på og risikere, at hun bliver mere og mere ulykkelig og indesluttet, eller skal vi starte helt forfra igen med en ny DP, som hun måske kan bedre med?

Vi glæder os til at høre fra dig!

Mange hilsner
Emilie og Sofia

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce