Svar: Middagslur?
Kære frustrerede forældre
Overgange er altid svære, det er svært at gå fra 3 lure til 2 lure, det er svært at gå fra 2 lure til kun en lur dagligt og det er også svært at nå dertil, hvor middagslur helt skal kunne undværes.
Det lyder som om at I lige nu er inde i en periode, hvor I er nødt til at være lidt fleksible. Nogle dage skal Peter have lov til at sove sin middagslur på ca 1 time, andre dage skal han have lov til at springe den over. I kan ikke køre en fast rutine omkring dette lige nu, men er nødt til at flekse lidt i forhold til, hvad han viser behov for.
At han vågner tidligt, behøver ikke skyldes at han sover for meget om dagen, det kan sagtens hænge sammen med at han drømmer ekstra meget og måske vågner af en drøm. Måske har han ekstra meget behov for at mærke at I er der for ham, netop fordi han er blevet storebror og der stilles nye og anderledes krav til ham og måske vågner han fordi han er sulten og trænger til noget at spise efter at have sovet i mange ...
... timer.
I hvert fald synes jeg at det er et forsøg værd at I indfører en godnatgrød inden sengetid. Det kan være en portion havregrød som han får inden han skal sove. Simpelthen for at sikre, at han er mæt i længere tid.
Det vil også være udmærket at stille en tallerken ved hans seng med lidt kiks, frugt og lidt vand at drikke, sådan at han når han vågner selv kan tage sig lidt at spise og drikke. Og så synes jeg at I skal invitere ham ind til jer om morgenen. Det er okay at han kryber ned under mors og fars dyne kl. 05, hvis det kan give ham den ekstra nærhed han måske søger lige nu og derved sove lidt længere. Netop ved at putte med ham, "sshhh skat, vi sover nu, sshhh" og lade ham mærke jer, jeres varme, nærhed osv. kan sammen med de øvrige ting gøre at han begynder at sove bare en lille smule længere om morgenen.
Der er sandsynligvis tale om en overgangsperiode og hvor det som sagt er nødvendigt at I er lidt fleksible. Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

