Brev:
Kravler ikke og er meget kræsen

Kære Helen
Jeg skriver til dig fordi min datter Nanna, der snart bliver ti måneder, hverken kan kravle eller støtte på benene.
Hun har altid ligget meget på maven helt fra helt lille og virker rigtig stærk i ryggen. Selvom hun er god til at sidde, vil hun stadig ligge på ryggen en masse, men det er som om, at hun ikke rigtig kommer videre. Hun ligger og sparker med benene og kan da også skubbe sig selv bagud, men hun kan ikke komme op på alle fire eller møve sig fremad.
Jeg har forsøgt at stille hende på alle fire, mens jeg sidder bagved og støtter hendes ben, men hun bliver helt hysterisk og falder med det samme fladt fremad på maven.
Hun kan heller ikke komme op og sidde selv.
Hun virker rigtig frustreret over ikke at kunne komme fremad, og jeg kan se, at hun rigtig gerne vil hen til legetøj foran hende, men som hun i stedet skubber sig længere og længere væk fra.
Hun kan som sagt heller ikke støtte på benene. Hun har aldrig hoppet på mit skød, og når jeg forsøger at stille hende på gulvet, trækker hun benene op under numsen.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på om alt mon er i orden, eller om der er nogle "øvelser" eller andet, jeg kan lave med hende?
Herudover er Nanna også blevet rigtig dårlig til at spise. Før var hun rigtig glad for mad og spise fint, både rugbrød, frugt og mos, men nu lukker hun munden, for næsten alt hvad jeg tilbyder hende. Det har varet ca. halvanden måned.
Til tider kan jeg få noget havregrød i hende og lidt kogte ærter, men det er også det. Hun vil også gerne spise færdiglavet lasagne på glas.
Jeg kan ikke lade være med at blive lidt bekymret, for det er jo ikke særligt varieret mad, og får hun mon nok at spise? Hun er ikke ...
... vant til færdigmad, men eftersom jeg fandt ud af, at hun vil spise dette får hun et glas om dagen typisk til aftensmad - bare hun spiser noget tænker jeg.
Hun har aldrig ville spise kartoffelmos.
Hendes dag er typisk således for tiden:
Vågner kl. halv seks og får havregrød og senere riskiks.
Sover ca. kl. halv ni til halv elleve
Får herefter frokost i form af mere havregrød med grønt - typisk ærter eller majs som hun elsker
Får en sutteflaske med 200 ml MME (drikker typisk kun 120ml) inden hun sover omkring kl. et
Vågner ca. halv tre og får mere grød
Prøver at give hende noget yoghurt med frugtstykker ca. kl. fire
Aftensmad ca. kl. halv seks - færdiglavet lasagne på glas
Nanna spiser som sagt meget lidt til måltiderne, og hun vågner da også mange gange om natten og er ked af det. Hun får en flaske med 200 ml MME ca. kl. tolv om aften, og får ellers kun vand de øvrige gange hun vågner.
Hun er rigtig glad for vand og drikker meget i løbet af dagen.
Der er ikke rigtig sket noget nyt med Nanna, hun er dog ved at få de store fortænder. Den ene er brudt frem, og den anden er godt på vej. Det ser også ud til at de to tænder, ved siden af fortænderne, snart kommer frem.
Jeg har været til lægen med Nanna, som kunne udelukke, at der var noget fysisk i vejen med hende, som kunne begrunde den pludseligt manglende appetit. Lægen mente, at det nok er tænderne, der generer hende - men kan det virkelig tage halvanden måned og længere endnu?
Desuden synes lægen, at Nanna virkede fin og veltilpasset og rigtig glad, hvilket også er rigtigt
Kære Helen kan du mon hjælpe mig - skal jeg bare vente og se tiden an og håbe, at appetitten kommer igen?
Hilsen Nannas mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!