Brev:
Ked af det om natten - 12 mdr.

Hej Helen
Ja så har jeg brug for din hjælp igen med vores drengs nattesøvn.
Han er blevet 1 år, spiser godt og er rigtig glad nærmest hele tiden. Han kravler derud af, og går rigtig meget med sin gå-vogn – kort sagt er rigtig aktiv. Han har været i vuggestue i 3 mdr., og stor trives der.
Vores problem består i, at 3-4 gange om ugen er han vågen 1-1½ midt om natten. Han vågner og er meget ked af det, og vil ikke lade sig trøste, uanset om det er i vores, seng, hans egen, i vores arme – om vi synger for ham eller tilbyder ham vand. Først når der er gået tilstrækkelig lang tid tager han imod noget vand, og lader mig trøste ham. Så falder han i søvn igen.
Inden hans opvågning sover han fint, og det gør han også efterfølgende. Når han er ked af det forsøger han at rejse sig op. Hvis jeg forsøger at ligge ham ned igen, bliver ham endnu mere ked af det. Hvis hans far forsøger at trøste ham, bliver han også endnu mere ked af det – så lidt må det jo hjælpe ham, at jeg forsøger at trøste ham. Når han vågner om natten går vi aldrig ud fra værelset, men bliver derinde med lyset slukket, uden nogen form for aktivitet. Jeg vil lige nævne, at han sover ved side af vores seng i sin tremmeseng med den ene side taget af. Dette er pga. han i lange perioder, har haft store problemer med søvnen.
Inden problemet opstod (og på de dage i ugen, hvor han sover fint) plejede han at sove fra ...
... 19.15/30 – 06, med normalt 1-2 korte ”opvågninger”, hvor han kun har brug for en hånd på panden, og evt. en sut.
Om dagen sover han meget svingende. Vuggestuen putter ham, når de vurdere, han er klar til at sove – oftest et sted mellem kl. 8 til 9, og igen et sted mellem kl. 12.30 – 13.30. De har den politik, at børnene ikke skal puttes fast men først, når de er trætte. Han sover dog meget svingende. Ved første lur sover han alt fra 45 min – 1½t, og det samme ved sidste lur. Dvs. hans dagssøvn svinger fra 1½t – 3t pr. dag. I hverdagene tager han dog som oftest den længste lur om formiddagen. I weekenderne sover han dog meget mere regelmæssigt. Vi putter ham ca. kl. 8.45 og igen kl. 13.30. Begge gange sover han 1½t, næsten på minuttet.
Vi forsøger at afhjælpe hans gråd på alle mulige måder om natten, men intet ser ud til at hjælpe ham.
Hvad gør vi forkert?? Er han ved at være klar til kun én lur dagligt?? Eller er det blot udviklingen der spiller ind?? Vil det hjælpe at flytte ham til eget værelse, så han evt. ikke bliver forstyrret at vores nattesøvn??
Vi synes, det er så synd for ham, at han skal være så ked af det. Derudover mister han jo noget søvn om natten, så han er jo nogle dage meget træt, når jeg vækker ham om morgenen. Jeg vil gerne lade ham sove, det han kan, men min mand og jeg er jo nød til at komme på arbejde.
Håber du kan hjælpe.
Med venlig hilsen
Bassens mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.