Annonce

Annonce

Brev:

Støtte udvikling?


11. november 2010

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Støtte udvikling?

Hej Helen,

Tusind tak for dine tidligere svar. De giver mig meget ro. S. spiser rigtigt godt for tiden og tager sig nogle gode lure i løbet af dagen, så det går ret fornuftigt lige i tiden :)

Han bliver snart 1 år (om to uger), og da jeg jo passer ham hjemme, er jeg interesseret i at høre lidt om hvordan jeg kan støtte hans udvikling. Han er god til at lege selv, men jeg vil gerne lave forskellige aktiviteter med ham, så han udvikler sig og ikke bliver bagud hans jævnaldrende.

Hvad er godt at lave med børn på hans alder?

Han kravler ivrigt omkring, går rundt ved (og med) møblerne, ved våvognen samt ved at holde os i hånden. Han har et par gange stået selv i længere tid, men sætter sig som regel ned når vi slipper hans hænder. Han kan gå kun med støtte af den ene hånd, men vil helst holde fast med begge hænder.

Kan vi støtte ham i at lære at gå eller skal vi lade ham gøre det i sit eget tempo?

Som sagt spiser han ret godt, ret store portioner i forhold til hvad han har spist længe, og det er naturligvis dejligt. Dog spiser han helst kun grød og mos, hvis han har noget at sidde pille i, som regel noget, som han selv finde på bordet, en lille krumme el. lign. Hvis vi stiller skålen med mad foran ham, smider han skeen på gulvet og stikker hænderne ned i det.

Hvordan kan vi hjælpe ham til selv at begynde at spise med ske?
Han er glad for gaflen, øver sig i at stikke i maden, men piller det som regel af igen og ...


Annonce

... putter det i munden med fingrene. Han kan også putte maden i munden, hvis vi giver ham det på gaflen, så han mangler lige koblingen :)

Vi har besluttet at han ikke skal i daycare, men har aftalt med vores (amerikanske) reservebedste, at hun passer ham nogle timer en gang ugentligt. Derudover har jeg lavet en aftale med en anden mor, at vi passer hinandens børn en gang imellem. Plus vi går til gymnastik og musik to gange ugentligt, hvor der er børn på hans alder.

Tror du at det er nok til at lære ham at socialisere og være sammen med andre uden mig?

Jeg vil helst ikke komme hjem med et sært barn, der ikke kan finde ud af at være sammen med andre børn ;)

Hvornår er det normalt at børn begynder at tale/sige forståelige ord?

S. pludrer og snakker på livet løs, men endnu intet, der lyder som rigtige ord. Der er dog visse lyde, som lader til at betyde noget bestemt. Vi taler dansk herhjemme, men engelsk, når vi er sammen med andre. Vi læser både danske og engelske børnebøger for ham.

Kan vi gøre andet for at støtte hans sproglige udvikling?

Jeg ammer ham 1 gang i døgnet, inden jeg går i seng, og forventer at stoppe helt når han bliver 1 år. Han drikker ikke så meget mælk, jeg prøver at putte så meget mælk som muligt i hans mad, men hans far har mælkeallergi, så det er lidt begrænset, hvor meget det bliver. Vi vil give ham et kalktilskud, men hvor meget skal han have dagligt?

På forhånd tak :)

Med venlig hilsen
Mette

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce