Svar: Vejrtrækningsproblemer
Kære Teresa
Det er helt naturligt at små børns vejrtrækning er uregelmæssig, nogle gange trækker de vejret tungt og hurtigt, andre gange så stille at man føler sig nødsaget til at prikke til dem, for at være sikker på at de stadig trækker vejret ...
Små børns luftveje er meget snævre og der skal ikke særlig meget irritation i barnets slimhinder før de hæver op og luftvejene lukker til. Hvis I har været forkølet, er der naturligvis en risiko for at I har smittet jeres lille dreng og det skal naturligvis tjekkes af lægen, om han kan have en infektion som han ikke tåler særlig godt og måske skal behandles for.
Hvis han har vejrtrækningsproblemer, så vil han normalt blive ret dårlig og vil også ofte blive blå omkring munden. Der er ikke noget i det du fortæller som umiddelbart bekymrer mig meget - det er ...
... en helt plausibel forklaring at han 'snorker' når han sover og spiser, fordi hans næse klotter lidt til og han derfor har svært ved at trække vejret. Men hvor meget det er, kan jeg jo naturligvis ikke høre ...
Derfor synes jeg at det vil være rigtig godt, hvis du prøver at filme det (evt. med din mobiltelefon) og så viser det til jeres læge, så lægen kan høre hvordan det lyder og samtidig også lytte på jeres dreng, tjekke hjerte, lunger osv. så du ikke skal gå rundt og være unødigt bekymret :)
Du skal ikke føle dog overpylret og hysterisk, det er vigtigt at du fortæller lægen om din bekymring og lige får lægen til at lytte på ham. Små børn kan blive ret syge af en forkølelse, som vi andre smitter dem med og hellere tjekke en gang for meget end en gang for lidt ...
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

