Annonce

Annonce

Svar: Tysk børnehave


12. november 2010

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Gitte

Emilie vil med den alder hun har, godt kunne forstå at du er der og ikke er forsvundet væk fra hende for evigt, selvom du går. Og hun vil også godt kunne forstå at du kommer efter hende igen :)

Hun vil ikke kunne forholde sig til klokken, men vil forbinde ritualerne i løbet af dagen med hvornår du kommer. Hun vil således stille og roligt lære at når hun bliver afleveret, så leger hun, så spiser de, så sover hun til middag og når hun så skal have frugt, så kommer mor ...

Hvis hun har en bamse, som hun er glad for og ofte sover med, så vil det være rigtig godt at hun får denne med. Det vil også være en god idé at pakke en lille "børnehavetaske" til hende, hvor hun har sine små egendele med hjemmefra, så hun ligesom har noget der er hendes og som følger hende fra hjem til institution.

I forhold til sprog, så vil hun jo kende det tyske, fordi I bor i Tyskland. Det hører I i radio og TV, det er det sprog folk taler når I handler og hun har også hørt dig tale tysk. Selvom I ikke taler tysk hjemme, så vil hun vokse op med tysk som noget helt naturligt.

Hun vil sandsynligvis ikke skelne så meget imellem, hvorvidt hun selv taler tysk eller dansk. De ...


Annonce

... vil normalt være sådan at børn suger til sig fra begge sprog og når hun så taler, så bruger hun de ord hun nu engang har til rådighed. Derfor vil hun lave sætninger som består af både tyske og danske ord og vil ikke skelne så meget mellem om det er det ene eller det andet.

Det er her vigtigt at du ikke retter på hende, og heldigvis forstår du jo begge dele, så du vil fint forstå hvad hun siger. Pædagogerne i børnehaven vil også finde ud af det og de vil fint kunne kommunikere - ud over at tale og bruge ord, så kan hun jo også kommunikere med mimik og fagter og hun vil med den alder hun har, meget fint kunne gøre opmærksom på om hun er glad for eller utilfreds med noget :)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Man hører ofte at børn der skal forholde sig til to sprog, vil være senere til at tale. Det er ikke helt rigtigt, for ofte handler det om at barnet faktisk har ligeså stort et ordforråd som barnet der kun skal lære et sprog. Men netop fordi at barnets ordforråd består af to sprog, så virker det som om at barnet taler senere.

Jeg synes du skal se det som en gave, at hun vokser op og bliver tosproglig. Det må være rigtig dejligt :)

Rigtig meget held og lykke med det hele og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce