Svar: Potte - 23 mdr.
Kære Gitte
Hverken årstid eller din datters alder taler for at starte pottetræning nu .. jeg synes du skal se tiden an til det bliver sommer :)
De fleste børn vil tidligst være parate til at træne renlighed når de er 2½ år, de fleste børn er 3 år før de er parate til at smide bleen rigtigt.
Det bedste tegn til at man kan begynde er at barnet selv viser ønske om at få bleen af og prøve at sidde på potten eller toilettet. Hvad man vælger, om det skal være potte eller toilet er helt individuelt. Børn der går sammen med andre børn, vil ofte gerne det, de ser andre børn gøre, så hvis de andre børn bruger potte, så vælger barnet nogle gange det. Hjemme, hvor man tisser på toilettet, vil barnet nogle gange foretrække at gøre som mor og far.
Det er vigtigt at barnet er i stand til at holde sig tør i min. 3 timer. Det viser at barnet er fysiologisk mere moden til at man forsøger.
Barnet skal i sin renlighedsproces igennem 3 faser:
1. Barnet fortæller at det har lavet i bleen og beder om at få en ny ren ble på
2. Barnet fortæller "nu tisser jeg" imens det sker
3. Barnet når at sige til lige inden det sker
For at give jeres datter lidt fornemmelse for hvad der sker og hvordan hun selv virker, så vil det netop være godt at udnytte sommeren, hvor ...
... hun kan løbe rundt i et par trusser. Når hun så pludselig tisser, så bliver hun opmærksom og I kan her tale med hende om at når hun mærker det igen, så skal hun prøve at sige til, så hun kan sidde på potte eller toilet.
Derudover har jeg den holdning at bleen så vidt muligt skal blive på i starten. En tør ble er en succesoplevelse, hvor våde bukser er nederlag for jeres datter.
Man starter med at indføre faste toilettider. Det kan f.eks. være når man står op om morgenen, inden man løber ud at lege, inden man skal spise aftensmad, inden man kører op at handle osv.
Her siger man til barnet "Kom vi skal lige ud at tisse, inden vi kører" og så går man ud for at tisse. Det er noget helt naturligt for alle, både voksne og børn, det er bare sådan det er ... Man skal ikke spørge "skal du tisse?" for så kan man være sikker på at barnet siger nej og tisser 5 minutter efter.
Når barnet prøver, så kommer der nogle gange noget i potten eller toilettet og det er jo så super godt og rigtig dejligt og barnet vokser med opgaven. Andre gange kommer der ikke noget og det er så også helt fint, for barnet prøvede jo og det er godt at forsøge. Nogle gange så kan man og andre gange så kan man ikke og begge dele er helt fint.
Fortsat held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

