Annonce

Annonce

Brev:

Søvnkrise - 18 mdr.


13. november 2010

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Søvnkrise - 18 mdr.

Kære Helen,

Vores datter er nu 18 måneder og trives i det store hele godt.

Hun er meget glad for sin vuggestue, hvor der dog desværre har været mange ændringer på det seneste: Indkøring af fire nye små på 10-11 måneder (ud af 11 børn) tager naturligt megen tid. Hun er ikke længere en af de mindste, en stor pige, som hun beundrede meget er rykket op i børnehaven, pga. de mange nye små er der ikke længere plads til, at hun kan sove udenfor i krybbe, men skal sove indenfor på madras på gulvet.

Kønsfordelingen er ændret meget - hvor der før var lige mange af hvert køn, er der nu kun tre piger. Der er også ændringer på medarbejdersiden, som endnu ikke er helt gennemført, men fra 1.1. vil der kun være én tilbage af tidligere tre velkendte pædagoger/medhjælpere. Hver for sig gør ændringerne måske ikke noget, men samlet set lidt ærgeligt, og det kan godt mærkes på hende.

Pædagogerne fortæller, at hun (forventeligt, siger de) reagerer med at opføre sig mere baby-agtigt, kan være ked af det, når vi afleverer (det ser vi jo også), beder om sin sut osv. De er meget opmærksomme på problemerne, laver jævnaldrende pigegrupper stuerne på tværs mm., og det kan nok ikke være anderledes.

Herhjemme mærker vi ændringer i form af, at hun er begyndt at sove virkelig dårligt. Hun falder som altid godt i søvn i sin egen seng efter et kort putteritual, men er begyndt at vågne op efter 3-5 timers ...


Annonce

... søvn helt utrøstelig. Hun virker rædselsslagen for sin seng og sit værelse, vil for alt i verden ikke sove videre der, uanset om der er lidt lys eller ej - vil ikke engang sidde med os derinde og kæmper for at komme ud.

Vi har prøvet at tage hende med ind i stuen for at vække hende rigtigt i formodning om, at hun havde mareridt, tilbyder lidt at drikke osv, inden vi starter forfra med at putte i egen seng, men lige lidt hjælper det. Hun VIL ikke! Sådan har det aldrig været før. Det eneste, der får hende til at falde til ro, er at ligge mellem os i vores seng, mens vi nusser og nynner. Så sover hun i løbet af 30 sekunder! Prøver vi efter nogle minutter at lægge hende tilbage i sin egen seng, er balladen der straks igen, og således ender hun i smørhullet hele natten!

Tidligere har det været sådan, at hun måske skulle trøstes meget kort og have hjælp til at finde sutten en enkelt gang i løbet af natten. Ofte kom hun ind til os ved 5-tiden og sov 1½-2 timer der, og det har vi alle tre nydt. Men hele natten... Nej tak.

Jeg kan læse mig til i nogle af dine andre svar, at det er almindeligt for alderen at være mere urolig om natten, og jeg forestiller mig, at det måske forværres af ændringerne i vuggestuen. Men hvordan hjælper vi hende bedst igennem denne fase uden at få etableret en dårlig vane med at sove hos os hele natten? Og hvor længe varer sådan noget?

De bedste hilsner,
Anne

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce