Svar: Forfærdelige nætter
Hej med dig
Der kan være flere grunde til at din dreng sover så dårligt lige nu.
For det første kan det handler om alder og udvikling. Det kan også handle om at han jo nu er startet i dagpleje og derfor oplever ekstra meget, som skal bearbejdes i drømme, når han sover. Det er naturligt at han lige nu sover uroligt, både i kraft af sin alder og i kraft af de store ændringer han oplever i hverdagen.
Det kan dog også godt være at han har ondt - måske har han problemer med ørerne ... netop start i dagpleje, udsættelse for nye bakterier og forskellige vira, den stress der følger med dette og også årstiden kan meget vel give sygdom og dermed dårlig søvn. Du skal i hvert fald sikre dig at han ikke vågner og græder og tydeligt sover rigtig skidt, fordi han er syg og har ondt ...
Og så kan det også handle om hans rytme i løbet af dagen. At hans rytme lige nu ikke fungere optimalt netop fordi der sker så meget. Han bliver naturligt mere træt og hans søvn om dagen bliver også forstyrret, han sover måske mere eller mindre end han ...
... plejer, han sover på andre tidspunkter - f.eks. er hans puttetidspunkt for natten jo rykket meget frem, så han allerede falder omkuld kl. 18-18.30 ... Det er helt naturligt, men igen - det vil påvirke hans nattesøvn, hvordan hans rytme er om dagen. Han har brug for faste stå op og puttetider, han har brug for faste tider at spise, lege og sove på dagen igennem, fordi det er med til at påvirke hans indre ur og give en stabil rytme. Og lige nu lyder det som om at rytmen er lidt ustabil og det er også en faktor I er nødt til at tage med ...
Spørgsmålet er om der er så meget at gøre ved det lige nu, hvis han er syg skal han naturligvis behandles og lægen må se til ham. Men ellers er det bedste I kan gøre nok at være der for ham, give ham masser af fysisk kontakt og nærhed, prøve at holde fast i en nogenlunde stabil rytme i løbet af dagen, selvom I også må være fleksible lige nu hvor han skal finde ud af at blive passet og finde ud af den nye hverdag ...
Håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

