Svar: Mange jern i ilden
Hej med dig
Det lyder som om at din datter har en helt naturligt og fin alderssvarende måde at lege på. Nogle gange bliver hun meget optaget af en leg eller aktivitet og kan holde koncentrationen længe, andre gange går hun lidt fra det ene til det andet og det er helt normalt.
Det er meget fint at du lærer hende, at et puslespil skal sættes på plads før næste tages frem. Små regler i forhold til oprydning vil være helt fint med den alder hun har. Hun er dog stadig så lille at hun naturligt har svært ved at 'holde orden' og også meget svært ved at sortere, men du kan sagtens hjælpe hende på vej.
Det gør du ved at have legetøj i store kasser. Det kan være store farvede papkasser eller trækister eller lignende, som hun kan have sine ting i. Det er let for hende at komme ting fra gulvet op i en kasse og på den måde få ryddet op og være i stand til at hjælpe til.
Man kan godt her grovsortere, så dukketing kommer i en kasse, puslespil og lignende i en anden kasse osv. og du viser hende hvordan ved at have ...
... billeder af legetøjet uden på kassen, så hun kan se hvad der skal være hvor. Men du skal ikke forvente at hun husker at grovsortere og det vigtigste er jo at hun hjælper til med at få tingene ryddet væk og forstår at sådan gør man.
Faktisk vil det også kunne hjælpe hende til at lege bedre og ikke have legetøj over det hele. Hun kan godt lære at tage en kasse af gangen og at tingene skal tilbage i kassen, før hun tømmer næste kasse :)
De gange, hvor hun tydeligt har haft gang i en masse legetøj og du føler det ligger spredt over hele huset, så vil det være rigtig godt at du opfordrer hende til at få det puttet tilbage i kasserne, før I går videre. Det kan være inden I spiser aftensmad, så kan du sige "vi skal lige have alle tingene i kasserne inden vi skal spise, kom så hjælper vi hinanden" og så gør I det sammen. Hun kan se hvad du gør, spejle sig i dig og du kan opfordre "kan du komme dukkerne herned" osv. og på den måde lærer hun det hen af vejen.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

