Svar: Hjælp! Han skal starte i dagpleje
Kære Mamma til S.
Det er helt okay og også helt normalt at du er urolig over, at S. nu skal starte i dagpleje. Det er første gang han rigtig skal passes væk fra mor og de trygge rammer derhjemme og det er naturligt grænseoverskridende for både dig og ham, at I nu skal vænne jer til en helt ny hverdag. Det er hårdt for ham, at skulle lære en ny voksen og nye børn at kende, nye regler, nye rutiner, nye omgivelser osv. og det er naturligt hårdt for dig, at skulle give slip og overlade ham til en anden, som jo er jer begge ret fremmed.
Det vil være en rigtig god idé at I bruger lidt tid på at besøge dagplejen og udnytter at du har mulighed for dette i december. Tal med dagplejer, lær hende at kende, spørg om alt mellem himmel og jord, jo mere du kan spørge, jo mere lærer du hende at kende og jo mere tryg vil du naturligt blive ved det hele.
Og det er nemlig rigtig vigtigt at du føler dig tryg, for når du signalerer tryghed, så bliver S. naturligt også mere tryg og rolig ved situationen. Lyt derfor til hvordan du har det.
Det er vigtigt at du et eller andet sted er klar til at give slip på S. Dagplejer kan være nok så sød, omsorgsfuld og nærværende, men mærker S. at du ikke kan give slip på ham og situationen påvirker dig for meget, så bliver han ekstra utrolig og vil ikke være tryg ved at være der. Er det fuldstændig umuligt for dig at aflevere i starten, så er det måske far som der er bedst til det, så kan du komme mere på banen, når du har vænnet dig til den nye situation ...
Det vil som sagt være fint at I besøger dagplejen et par gange sammen og lige lærer stedet, hende osv. lidt at kende. Men ret hurtigt skal du aflevere ham og gå og det er her vigtigt at du afleverer ham i favnen på hende, så du på den måde direkte får signaleret "nu passer xx på dig, når mor går". Så han fysisk mærker at du overgiver ham til hende og at du er helt okay med dette.
Dagplejer har sandsynligvis ...
... nogle rutiner hun plejer at bruge, det kan være at de vinker i køkkenvinduet til dig, når du går ud af havegangen eller lignende. Det er rigtig fint, at sige farvel på denne måde, så han igen ser at du går og oplever at dagplejer tager sig af ham og også rummer ham og den frustration og gråd der kan komme, når han ser du går.
For han vil naturligt godt kunne blive ked af det og han vil også savne dig. Han er jo stadig så lille at han ikke kan forklares at du kommer igen og han kan ikke forholde sig til tid. Men netop derfor er det faktisk også ret vigtigt at han forholdsvis hurtigt får en hverdag i dagplejen, at han oplever at spise der og at sove der. Det vil nemlig hjælpe ham til at finde ud af dagen og han vil naturligt lærer at du kommer igen, når han f.eks. har spist, sovet og får frugt. Han vil altså føle tiden ud fra de ting der sker, den rytme I stille og roligt får.
Når det er tid til at gå, så skal du gå. Det er vigtigt, også selvom han er lidt ked af det. Hvis I har aftalt, hvordan I gør og at I f.eks. vinker i køkkenvinduet, så hold fast i denne aftale. Han vil højst sandsynligt stoppe med at græde, ret hurtigt efter og vil acceptere at nu er det sådan. Lav en aftale om hvorvidt du ringer eller dagplejer ringer til dig, så du er helt rolig, selvom han har været ked af det, da du gik.
I kan også træne dette derhjemme, hvis du f.eks. skal handle og far og søn være alene hjemme, så sig "farvel, mor skal handle, jeg kommer snart igen" eller lignende, præcis som du også ville gøre i dagplejen. På den måde kan du hjælpe ham til at forstå at du kommer tilbage, hvilket far også kan bekræfte ligesom dagplejer kan.
Forsøg at have en fast rutine, faste ritualer. Det betyder også at aflevere og hente på samme tid hver dag. Jo mere genkendelighed, jo mere tryghed er der for din dreng. Jo lettere vil indkøringen gå.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire