Brev:
Voldsom i sin væremåde
Kære Helen
Nu har jeg igen brug for din hjælp og et professionelt perspektiv på min problemstilling.
Min søn er lige blevet 2 år. Han er en meget glad og omsorgsfuld dreng, der har mod på livet og undersøger verden med fuld fart.
Jeg har gennem længere tid dog haft svært ved hvordan jeg skal tackle følgende, særligt hvordan jeg skal agere i situationer hvor det opstår.
Min søn har altid været en god robust dreng og er stærk af sin alder. han er meget kærlig og giver rigtig mange krammere i vuggestuen både til de andre børn og personalet. (vi er også selv kærlige i familien og giver alle familiemedlemmer og venner knus når de kommer og går). Nå men min søn ved selvfølelig ikke hvor mange kræfter han selv har og ofte når han giver krammer til børnene i vuggestuen starter han lige så stille, men det er som om det tager til og så tager han for hårdt fat, så de større børn bliver sure og skubber ham væk og de små begynder at græde, da det virker for voldsomt for dem.
Jeg siger til ham at han skal gøre det lige så stille og ah ah, det samme gør pædagogerne. Han gør det så efterfølgende lige så stille, men det bliver vist glemt igen til næste gang hvor det så er på samme voldsomme måde :-) Jeg ved at min dreng ikke mener noget ondt med det tværtimod, men det er lidt ...
... svært for mig efterhånden, også fordi jeg kan se de andre forældre som f.eks henter på samme tid som mig kigger noget skævt til ham, hvilket sårer mig dybt, da jeg ikke føler de kan se hans kærlige intention med at give krammer.
Han er også blevet utrolig nysgerrig og interesseret i små babyer, og når vi er til gymnastik hver tirsdag er der ofte helt små babyer der ligger på et tæppe og kigger på storebro/søster der laver gymnastik. Her er det nærmest umuligt for mig at få ham abstraheret fra babyen selvom vi har været henne og kigge. Her begynder han også og vil kramme og nærmest lægge sig oven på babyen, og det går jo ikke :-) hvis jeg så prøver at tage ham væk kan han finde på at sparke ud efter babyen ikke hårdt, men sådan tjatte til babyen. Det er svært for mig hvordan jeg skal håndtere det, for jeg vil jo ikke have at andre tænker sikke en ond lille dreng og jeg undskylder rigtig meget og siger, at han er meget impulsstyret og lige blevet 2 år, så jeg håber de forstår at det ikke er ondt ment.
Helen, jeg håber du kan give mig ideer hvordan jeg skal tackle det for kan mærke at det går mig mere og mere på, og jeg er nok også kommet ekstra meget op på barrikaderne, hvilket jo heller ikke gavner situationen når vi står i den.
Kærlig hilsen Mor
til en skøn bullerbasse. :-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor