Brev:
Putteudfordringer
Kære Helen
Efter lang tid er jeg tilbage. Jeg frygtede jo virkelig ammestop og skrev til dig om det mange gange. Jeg troede det ville ende i det helt store gråd-drama, men det endte med at blive totalt udramatisk, nærmest uden gråd.
Fuldstændig problemfrit er vi nu for nogle måneder siden gået fra amning om natten til at det nu er vanen frem for undtagelsen (7-9-13) at August sover hele natten uden at vågne, eller vågner en enkelt gang, får lidt at drikke og sover så videre, godt nok ved siden af en af os i en voksenseng vi har stående på hans værelse ved siden af tremmesengen.
Så, så langt så godt. Det er virkelig dejligt.
Men knap er en udfordring overvundet, før en ny melder sig :-). Den store frustration for os lige nu er en meget lang putteproces, efterhånden tager en times tid, hver aften. Vi kan ikke finde ud af om det er måden vi gør det på der i virkeligheden er mere kilde til frustration og langsom indsovning, så under alle omstændigheder er det også vores mål, at August skal kunne falde i søvn i sin egen seng.
Vi har de sidste måneder haft følgende ritual: Efter aftensmaden ca. 18.30 kommer August i bad, hvilket han er helt vil med og gerne vil bruge ca en halv time på. Efter badet har vi ham inde i vores seng hvor han blivet tørret og får lov at tumle lidt uden tøj, hvilket vi hygger os meget med (nogle gange kan det godt være lidt vildt, men det virker som om han lige fyrer det sidste krudt af).
Så får han nattøj på og derefter går vi nedenunder hvor han bliver tilbudt mælk samt grød, banan el. lign alt efter hvor meget han har spist til aften. Her er August helt med på at han skal have børstet tænder og så i seng. Enten far eller mor tager ham med ind på hans værelse hvor vi som sagt både har hans egen tremmeseng og en dobbeltseng stående. Vi sidder på dobbeltsengen ved dæmpet lys og læser tre små bøger sammen, hvorefter jeg siger god nat og slukker lyset. August ligger sig selv ned ved siden af mig og ligger og trækker vejret stille og roligt og tydeligvis forsøger at sove. Nar han så endelig sover ...
... efter 30-60 minutter lægger vi ham over i hans egen seng og han sover til næste morgen.
Men det der sker når han forsøger at falde i søvn er at han af flere omgange vågner op igen efter nærmest at være faldet i søvn. Han sætter sig pludselig op og siger hej hej, eller kravler op på mig, river mig i håret, stikker sine fingre ind i mine ører, siger alle mulige lyde osv osv. alt sammen meget sødt og sjovt, men det tager såååå laaaang tid fordi det ofte foregår af mange omgange... og er nu virkelig blevet en frustration for os. Ikke mindst piner det mig lidt, hvis det i virkeligheden er mere en frustration end en hjælp/tryghed for August at vi er derinde når han skal sove. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor det tager SÅ lang tid for ham af falde i søvn. Det er som om han virkelig prøver at overgive sig til søvnen, men bare ikke kan. Er det normalt ?
Nå, men nu vil vi i hvertfald gerne ændre denne rutine og altså få August til at sove i sin egen seng. Også for hans egen skyld, da jeg klart betragter det som en gave for ham at kunne selv. Jeg er bare i tvivl om hvordan vi skal gribe det an. Skal vi tage det i to steps så vi i første omgang lærer ham at sove mens vi er i rummet (ligger på sengen ved siden af fx) eller er det bedre at tage den hele vejen og simpelthen sige god nat og gå ud. Og hvad hvis han bare bliver vildt ulykkelig, er vi så nødt til at lade ham græde ?
Jeg skal sige at de i vuggestuen har oplevet store fremskridt med August på sovefronten. Han er nu der, hvor han nærmest selv beder om at sove, og kravler selv op i krybben og lægger sig til at sove uden problemer.
Desuden er han velfungerende, glad og sover for det meste fra ca 20.30-7.30 samt ofte 2-3 timer i vuggestuen. Han spiser og drikker generelt også godt.
Jeg har i den forbindelse også overvejet om det kan ske, at han simpelthen ikke er træt nok til at sove kl 19.30 for ofte har han altså taget sig en laaaang lur fra 12-15 (flere gange om ugen)... og de vil ikke vække børnene derhenne....
Glæder mig til at høre din mening.
Kærlig hilsen
Jane
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor