Brev:
Søvndesperat

Hej Helen
Vi har lige siden vores datter blev født kæmpet med dårlige søvnperioder. Vi trøstede os med, at det nok ville stilne af, når hun rundede 1 år.
Nu er situationen den, at hun er godt 19 mdr - og stadigvæk har lange perioder med vanvittig dårlig søvn. Hun trives i alle henseender - og sover fint om dagen (1 lur 12-14).
Hun blev flyttet på eget værelse, da hun ikke længere havde behov for mad om natten - ca. 10 mdr. Vi har nu for ca. 2 mdr. siden flyttet hende tilbage til vores soveværelse i egen seng. Denne beslutning blev taget, fordi vi var ved at slide os selv ned til sokkeholderne af at løbe frem og tilbage mellem hendes værelse og soveværelset.
Det har desværre ikke ændret det store - bortset fra at vi nu er en armslængde fra hendes seng.
Putningen kl. 1930 går fint - ved midnat starter terroren. Hun vågner adskillige gange og pylrer, skriger og vrider sig som en ål og stiller sig op. Vi kan nogengange dysse hende til ro med sut og aen på panden. ...
...
Ofte får hun vækket sig selv så meget, at hun er lysvågen i op til 1 1/2 time midt om natten. Her er hun frisk og forsøger at kravle over i vores seng for at lege/ hygge.
Vi forsøger at lade hende blive i sin seng og fortæller hende, at det er nat, og at hun skal sove. Ind imellem virker det - andre gange flipper hun fuldstændig ud.
Vi er kommet dertil, at vi skiftes til at sove i soveværelset - den anden er i stuen - blot for at få en rimelig rolig nat ind imellem.
Hun er gennemtjekket rent helbredsmæssigt/ også ørene - og fejler intet. Hun virker aldrig træt og uoplagt i løbet af dagen - tværtimod.
Hvad stiller vi op - dette nattehelvede påvirker hele familien - føler jeg er konstant træt og uoplagt, hvilket gør, at lunten er kort - også over for storesøster.
Vi overvejer at flytte hende tilbage på eget værelse - og så lydisolere :-) Spøg til side - har du nogle kloge tanker du vil dele med os - vi er åbne over for ALT.
Med venlig hilsen
søvngængeren
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S