Annonce

Annonce

Brev:

Hjælp til nedtrapning, ammestop


18. november 2010

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Hjælp til nedtrapning, ammestop

Hej Helen

Min dreng er 10enhalv måned. Han vil meget gerne ammes. Men det er mere blevet en vane end noget han egentlig har brug for. Det mætter ham i hvertfald ikke mere.

Jeg har været trappet ned til 3-4 gange, men efter et familiebesøg i forlængelse af en længere rejse med bus og tog har jeg fået åbnet for meget op for sluserne (primært som trøster) og nu vil han igen gerne ammes hele tiden.

Indtil for noget tid siden havde jeg sådan en regel at alt før midnat var ok og så tidlig morgen og så efter behov om eftermiddagen. Nu vågner han gerne flere gange om natten og vil også ammes morgen og formiddag. Den afbrudte nattesøvn gør også at han sover nogle lidt lange dagslure pga aftener/nætter hvor han har været meget vågen. Så dagsrytmen er ikke så god længere.

Når han vågner om nattten giver jeg ham gerne bryst til at falde i søvn igen på, men heldigvis har han ikke brug for brystet til at falde i søvn i dagslurene (i barnevogn) eller under putningen (men hvis han så vågner efter 1 time giver jeg ham så bryst så jeg ved ikke hvor stor en bedrift det er). Han tager ikke sut og sutteflaske. Så måden vi putter på er ved at putte ham lidt stramt som en puppe i et dynebetræk og stå at vugge ham. Det virkede overraskende godt da vi begyndte på det. Siden blev det så en vane at han gerne ville ligge der i svøbet og blive vugget hele aftenen.

Så gik vi over til kun at stå sådan nogle minutter og så ligge ham (under store protester) og gå ind igen efter nogle minutter, hvor han så faldt til ro når vi tog ham op og gentog. ...


Annonce

... Nogle aftener kræver det at man går ind og ud nogle gange. Egentlig er det vuggeri vel også en dårlig vane, og han er vel sagtens for stor til at blive svøbt(?), men det har en fordel at far også kan putte.

De seneste dage har jeg oplevet at mælken overhovedet ikke mætter. At han mere betragter det som en lille drink. I nat var det hele galt og det endte med at min mand kogte en portion pasta og skar frugt ud til ham midt om natten! De fleste aftener "fylder" vi på med grød efter aftensmad i håb om det kan give en bedre nattesøvn.

Han er vel for gammel til at starte op med sutteflaske ikke?

I virkeligheden vil jeg gerne snart stoppe med at amme. Det virker ikke som om han får mere ud af det. Andet end at det er en god trøster (også nu han ikke tager sut), og det må jeg jo så lige vænne mig til ikke at kunne. Vi ville gerne vores venner kunne tage ham en nat her i december, hvor vi er inviteret på hotel til julefrokost med overnatning, men jeg frygter lidt om han er klar til at slippe amningen helt.

Lige nu er vi oppe på mange amninger. Indimellem har jeg held til at springe morgenamningen over og give ham grød. Nogle dage sker der så meget at han sagtens kan komme ud at sove efter rugbrød uden at få mælk først, men normalt når jeg går herhjemme synes jeg det er svært, fordi det også er en vane for os begge 2.

Han skal passes når han bliver 1 år.
Hvad kan du råde mig til omkring ammenedtrapning/stop?

Min store pige sagde selv fra da hun var omkring et år. Det gik meget nemmere. Ham her siger vist ikke selv fra.

Hilsen

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce