Annonce

Annonce

Svar: Stop med natamning - nu prøver jeg igen!


20. november 2010

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Din "peptalk" kommer her :)

Det er rigtig godt at du nu har erkendt at din drengs behov for brystet om natten ikke handler om behov for mælk, men derimod behov for tryghed og nærhed. Derfor er det rigtig godt, at du nu giver din dreng netop fysisk kontakt og opmærksomhed på anden måde end ved at lægge ham til brystet hele natten.

I må stadig meget gerne sove sammen og det er fint at udnytte at du jo netop er alene med ham, så han har masser af plads i sengen ved siden af dig. På den måde kan du være ham nær, lade ham mærke dig, have hænderne beroligende på hans krop osv. men ikke længere give ham brystet. Det betyder også at du skal sørge for at sove med et bluse på, så han ikke selv kan finde brystet om natten.

Vand kan være okay en overgang, men på sigt skal han heller ikke drikke vand om natten. Det er vigtigt at han lærer helt at sove uden at behøve noget, som kræver din hjælp. Derfor vil det være bedre at du lærer ham at sove med en bamse, som han selv kan finde, putte sig med osv. når han vågner og har brug for lidt ekstra tryghed om natten. Tag ham gerne med ud at se på bamser og se hvad han kan lide, hvad der tiltaler ham - måske kan han selv vælge og det vil helt sikkert være et plus i forhold til at han tage den til sig.

Din dreng har ligeså meget brug for sammenhængende søvn som du har - det er altså for jeres begges skyld at du skal stoppe ...


Annonce

... natamningen nu.

Det er meget fint at du trapper ned, hvor hurtigt du skal trappe helt ud, må vurderes hen af vejen. Måske vil han fint acceptere at blive ammet 2 gange og undvære de andre gange - måske vil det forvirre ham unødigt og gøre at han nogle gange får lov og andre gange ikke gør og så kan det være nødvendigt at stoppe mere eller mindre med det samme, så han lærer at nu er det slut.

Igen handler det om at tænke på, at det skal fungere både for ham og dig og fleksibilitet kan være nødvendigt. Din krop har også brug for at du trapper ned roligt, fordi du risikerer at få brystbetændelse, hvis du bare tager en 'kold tyrker' og stopper fra den ene dag til den anden.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Da jeg har langt svartid i øjeblikket, så er du måske allerede ved at trappe yderligere ned og det er super, så bibehold den rytme du er begyndt på og holdt fast i de fremskridt du fornemmer.

Den sidste amningen inden sovetid kan erstattes med en godnatgrød, en banan eller lidt lun mælk af en kop, så du er sikker på at han har noget i maven. Derefter vil det være oplagt at du ligger eller sidder sammen med ham, så han stadig får din fysiske kontakt og så læser I godnathistorie, han puttes med en bamse og I finder roen på denne måde. Din nærhed skal han som sagt stadig have, men brystet behøver han ikke :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med dit projekt :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce