Annonce

Annonce

Brev:

Putning og ulykkelig om natten


21. november 2010

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Putning og ulykkelig om natten

Kære Helen,

Lige et spørgsmål omkring putning:

S. er uendeligt lang tid om at falde i søvn om aftenen, 30-45 min, hvilket godt kan være lidt opslidende, specielt nu hvor han ikke er så glad for at vi går fra ham, inden han er faldet i søvn.

Vi plejer at lægge ham mellem kl. 20 og 20.30, og vi forsøger altid at skabe en rolig atmosfære inden han skal sove, dvs. ingen tv, computer eller andet "støj" tændt. Vi leger lidt i stuen, mens han spiser lidt frugt og drikker vand. Jeg plejer at sidde med ham på værelset i mørket, nusse ham og synge for at få ham til at falde helt til ro. Han er stille, men med øjnene helt åbent.

Efter 5-10 min. lægger jeg ham i sengen, nusser lidt eller lægger bare hånden på ham. Han ligger roligt i sengen, som om han gerne vil sove, men måske er han bare ikke træt nok. Efter lidt tid bliver han rastløs, vender og drejer sig, og nogle gange sætter sig eller rejser han sig op. Det kender jeg jo også fra mig selv, når jeg ikke er træt nok til at sove.

Jeg har selv flere bud på, hvad årsagen kan være. Måske har frugtsukkeret i frugten gjort ham mere vågen. Måske er det nærmest betinget at han er lang tid om at falde i søvn, fordi det var været sådan længe. Måske ligger hans eftermiddagslur for sent. Han er først klar til den sene lur omkring 15-15.30 og jeg vækker ham ikke senere end 16.30, men det er jo stadig for sent. Selvom hans lure går lidt i kludder, og han måske vågner af den sene lur før kl. 15, tager det stadig lang tid for ham at falde i søvn. Det er bare ...


Annonce

... som om at der ikke er tid til to lure på hans dag, fordi han efterhånden holder sig vågen længere og længere tid. Han er nem at putte til formiddagslur, typisk kl. 9.30-10 afhængig af hvornår han er vågnet om morgenen, og han sover altid mindst 1½ time om formiddagen.

Kan du komme med et bud på noget, som vi kan gøre anderledes i forhold at korte indsovningstiden ned? Måske er han bare klar kun til én lur dagligt? Uanset hvor sent han falder i søvn (i går blev det så sent som kl. 21.30), vågner han mellem 6.30 og 7, og det er jo en alt for kort nat for ham.

En anden ting er at han er begyndt at være meget ulykkelig nogle gange om natten. Han er svær at trøste, og han sover tydeligvis stadigvæk, men græder så hjerteskærende. Jeg forsøger at trøste ham i sengen, men må ofte tage ham op. Når han er faldet til ro, lægger jeg ham igen, men så snart jeg går ud af værelset, græder han igen. Nogle gange tager jeg ham med ind i vores seng, hvor han som regel bliver rolig ved at jeg holder en hånd på ham. Kan det være mareridt?

Han har lige fra fødslen sovet i sin egen seng på sit eget værelse uden problemer, og jeg vil så nødig skabe en dårlig vane med at han skal sove i vores seng. Har du et bud på hvordan vi kommer videre?

Jeg vil til slut nævne, at S. er en meget glad og tillidsfuld dreng. Han er tydeligvis glad for både sin far og mig, men han er absolut ikke bange for fremmede og vil gerne være hos andre end os. Så der har endnu ingen morsyge eller separationsangst vist sig.

Med venlig hilsen
Mette

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce