Annonce

Annonce

Svar: Putning og ulykkelig om natten


21. november 2010

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mette

Det har stor betydning, hvordan S.´s rytme er i løbet af dagen og det lyder som om at I ikke helt har nogen fast dagsrytme ...

Det er vigtigt at S. kommer op om morgenen til fast tid og at dagen starter, når det er naturligt at dagen begynder. Det betyder at han ikke bør sove længe selvom det er weekend, det er vigtigt at I starter dagen til samme tid.

Du har ret i at han måske kan begynde at nøjes med kun en lur dagligt, de fleste børn er mellem 12-18 måneder når de kan nøjes med en lidt længere middagslur. Du fortæller dog også at han er let at putte til formiddagsluren og det lyder ikke som om at I kan strække ham særligt længe der, uden at han vil blive overtræt. Sover han så lang formiddagslur, så vil han naturligt sove sen middagslur op på den måde flytter hele hans rytme sig, så han naturligt også går senere i seng.

Jeg tænker at det derfor er værd at overveje, om ikke du skal vække ham fra formiddagsluren, så han ikke sover mere end ca 45-60 minutter der. Og så naturligt putte ham til en middagslur kl. 13.30, hvor han så kan sove 1½-2 timer og altså stadig nå at komme op, få noget ud af dagen og aftenen og blive puttet i seng omkring kl. 20.

Måden han sover på om dagen, vil naturligt også påvirke måden han sover på om natten.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30-8: Havregrød, letmælk af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.

Formiddagslur - sover 45-60 minutter

Frokost 11.30-12: Rugbrød eller andet fiberholdigt brød med smørbart pålæg, kød, fisk, grøntsager osv. Det kan også være en varm middagsret bestående af grøntsager, kød, fisk, ris, pasta osv. Vand af kop.

Tilbydes evt. en banan og lidt mælk og puttes til middagslur, hvor han så gerne må sove 2 timer

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion yoghurt med drys, revne æbler eller andet, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Helt almindelig børnevenlig mad, mad der tager ...


Annonce

... udgangspunkt i jeres mad - både mad i stykker og moset mad. Letmælk af kop.

Tilbydes havregrød, flerkornsgrød eller lignende som godnatgrød, skal indgå som en del af putteritualet.

Ammes eller kop med mælk, godnathistorie, sang osv. og puttes til natten ca kl. 20

Min tanke er altså at hvis du kan få skabt en rytme, hvor han sover to lure dagligt, men sover kort formiddagslur og længere middagslur, så vil det naturligt påvirke hans nattesøvn positivt. Derudover er det vigtigt med fast stå op tid, for netop at få skabt en rytme, hvor han naturligt så også vil være bedre parat til at sove, når han så bliver puttet.

Det kan være en god idé at give ham grød som godnatmad, det mætter og holder mætheden længere i maven = mere ro. Samtidig er det sådan at visse fødevarer er med til at forbedre vores søvnkvalitet, det der kaldes tryptofanholdige fødevarer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er f.eks. bananer, brød (grovere grødtyper), pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt. Så hans aftensmad og det han tilbydes som godnatmad har også betydning for hans søvn og evne til at overgive sig til søvnen.

At han virker ulykkelig nogle gange og tydeligt vil have jer inden for synsvidde handler sandsynligvis om alder og udvikling. På samme måde som børn i 8-10 månedersalderen søger deres forældre ekstra, fordi de begynder at kravle og bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd, på samme måde kan man se en reaktion hos børn i jeres drengs alder - ofte sammenhængende med at de begynder at gå. Derfor er det vigtigt at I er der for ham og anerkender hans behov for at have jer nær - også om natten, hvor han vågner. Sandsynligvis af drømme, men ikke mareridt som I selv kender det :)

Men det er også vigtigt at I ikke kommer ind i en vane med at han skal ligge i sin seng en time for at falde i søvn, så er det bedre at tage ham med ind i stuen og vente på at han så atter vise tegn på at kunne sove :)

Håber ovenstående hjælper videre, fortsat held og lykke!

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce