Svar: Hans øjne, samt hvordan gør vi med måltiderne?
Kære N!
Deler man vores ansigt lodret nedigennem fra pande til hage, så ser vi ikke ens ud i venstre og højre side. Der er forskel på de to sider og der kan sagtens være lidt forskel på øjnene, deres størrelse - det ene kan se lidt mere lukket ud end det andet. Det er normalt.
Hvordan din dreng ser ud og hvor meget det er, kan jeg ikke se. Du skriver at han har haft skæv kraniefacon, hvilket ofte ses ved en skævhed i den ene side af baghovedet og en let frembuling af panden i samme side. På denne måde kommer øret til at stritte lidt mere i den ene side end i den anden. Jeg synes ikke at dette normalt går ind og påvirker barnets øjenfacon. Du skriver også at det er rettet op nu ...
Hans ansigtsudtryk vil ændre sig hele tiden i takt med at han vokser op og evt. uligheder mellem øjnene nu kan godt blive mindre tydelige med alderen. Men som sagt er det naturligt at der er lidt forskel på venstre og højre side af ansigtet.
Med hensyn til en plan for dagen, til en dreng på 6 måneder, så ser mit forslag lavet ud fra dine angivne tider, sådan ud:
Tidlig morgen 05.05.30: Flaske og sover videre
Morgen 8: Havregrød med frugtmos, vand af kop.
Formiddag 9.30-10: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12-13: Grøntsagsmos og der begyndes stille og roligt med lidt kød eller fisk, suppleres med agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker at bide i, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 15 som nu
Aften 18: Grøntsagsmos og igen begyndes stille og roligt med kød eller fisk i mosen, udgangspunktet bliver mere og mere den mad I spiser, suppleres med agurk, brødskorper i ...
... hånden at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19-19.30
Sen aften eller først på natten 23-01: Flaske og sover videre til næste morgen tidlig.
At jeres dreng har brug for mælk kl. 01-02 er helt normalt og relevant for hans alder. Hvis I er kede af at blive vækket på det tidspunkt kan I forsøge at give ham en flaske mere eller mindre sovende inden I går i seng, så han ikke sover sit lange søvnstræk fra kl. 19.30 til 01, men i stedet sover fra kl. 23.30 til 05. At sove igennem, når man er 6 måneder gammel er at sove 5-6 timer uden at få mælk - 7 timer hvis man hører til de meget heldige.
Det er vigtigt at jeres dreng får mælk sen aften eller først på natten, netop fordi maden om dagen begynder at fylde mere og indtaget af mælk om dagen derfor naturligt nedsættes. Hans behov for mælk og væske er dog stadig meget stort og derfor har han naturligt ekstra behov for mælken sen aften eller først på natten.
Med hensyn til at den bløde plet ændrer sig og nogle gange kan se lidt indsunken ud, så er det helt normalt. Det er rigtigt, at det kan være tegn på at han mangler væske, men det kan også bare være en naturlig forskel fra dag til dag, som ikke behøver betyde noget farligt. Det er vigtigt at du også ser på, hvordan han i øvrigt virker til at have det. Hvis han virker glad, leger, kryber rundt, pludrer osv. og virker til at trives, så er den forandring du ser på fontanellen normal. Virker han sløv, passiv, vil ikke spise, tisser han ikke særlig meget osv. så skal lægen se ham :)
Fortsat held og lykke med ham, rigtig god weekend!
Rigtig glædelig 1. søndag i advent :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

