Annonce

Annonce

Svar: Amning, hvordan gør jeg?


22. november 2010

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Ventende mor

Flere faktorer spiller ind, når man skal have en amning igang og det er for mange kvinder ikke særlig let, men er noget, som kræver ro og stor fokus for at lykkes.

Det er rigtig godt, at du har lyst til at prøve at amme denne gang og det er super at din kæreste støtter dig og bakker op. Jeg synes naturligvis du skal give det en chance og går det så ikke, så er det også okay - som du skriver, har dine tre andre børn jo trivedes rigtig godt med at få flaske :)

Det vil være rigtig godt at du taler dit første ammeforløb igennem med din jordemoder allerede i graviditeten. I vil kunne tale om, hvad der gik galt og hvordan du oplevede støtte, måske mangel på støtte og hvad du generelt tænker om amning og har lyst til. Du kan sammen med din jordemoder lave en ammejournal, der kommer til at ligge sammen med din fødejournal, så den følger dig på barselsgangen og så du der, kan få den støtte til amning du har behov for.

Hvis din fødsel forløber helt normalt og ukompliceret, så vil du sandsynligvis normalt skulle føde ambulant. Det vil være relevant at du drøfter med din jordemoder inden, at du har behov for ekstra støtte netop for at få amningen til at fungere og derfor gerne vil på barselsgangen - mulighederne for dette skal I diskutere og det I bliver enige om, skal skrives i din ammejournal. Så står det netop i journalen også selvom du måske ender med at føde med en anden jordemoder, end hende du går til kontrol med og har lavet aftaler med.

Det vil være godt for din amning, at din lille dreng kommer op på din brystkasse lige efter fødslen, det at ligge hud mod hud er vigtigt for den første kontakt og etableringen af amning. Du behøver ikke presse på, for at få ham til brystet lige med det samme, måske er han lidt forkvalmet og har ikke lyst til at sutte, men når han ligger hos dig, så vil du kunne se hans små signaler og se om han begynde at vise tegn på at ville søge og sutte.

Det er rigtig godt, hvis han kan nå at die lidt hos dig inden I kører fra fødegangen, sker dette ikke, så vil det være godt at du lader ham blive hos dig, liggende mellem dine bryster, mærke, snuse og dufte dig - det vil give ham lyst til at die senere.

Lad jordemoder eller sygeplejersker guide dig i hvordan du skal gøre, lad dem vise dig forskellige ammestillinger, lad dem vise dig ...


Annonce

... hvordan du kan se om han dier rigtigt - har rigtigt fat osv. Og bed dem konkret om vejledning i dette, så du ved det, til du kommer hjem.

De nyfødte børn er ofte naturligt vågne i et par timer efter fødslen og det vil være rigtig godt at udnyttet dette til at få barnet til brystet. Herefter sover det ofte i nogle timer og det er okay, men stille og roligt skal han lægges til brystet og det vil være helt normalt at spæde børn dier op til 12 gange på et døgn. Det er netop hyppigheden af amning, der øger dannelsen af mælk. Det kan virke voldsomt de første dage, men så snart din mælk begynder at løbe til, vil hyppigheden af måltider aftage og der kommer lidt mere ro på igen.

Den første mælk din dreng får er råmælken, den er tyk, gul og klistret og fyldt med gode stoffer for ham. Lad ham ligge ved det ene bryst til han slipper og virker han så suttelysten kort tid efter igen, så lægger du ham til modsatte bryst, så han får stimuleret begge dine bryster. Den rigtige mælk løber typisk til mellem andet og fjerde døgn.

Der kan være forskellige ting som gør at amningen er svær, det kan være at mor og barn adskilles efter fødslen, det kan være at barnet har så meget kvalme, at det ikke vil die. Det kan også være at barnet har svært ved at få fat på brystvorten - enten fordi barnet har et kort tungebånd eller fordi mors brystvorte er meget stor eller flad og barnets mund meget lille. Det hele skal jo et eller andet sted passe sammen :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det kan også være at du får så store brystspændinger at din dreng ikke kan få fat, måske får du brystbetændelse, svampeinfektion eller andet, som gør at amning er ekstra udfordret - men det findes der også hjælp til.

Det er mere for at sige, at nogle gange kan man have de bedste intensioner og tro det hele kan lade sig gøre og så støder der alligevel noget til, som komplicerer det hele lidt. Personalet på sygehuset er dog uddannet til at hjælpe netop omkring amning og de udfordringer amning nogle gange giver og du skal ikke være ked af at bede om hjælp :)

Jeg vil anbefale dig at du læser min bog "Du bliver en skøn mor", som jeg har skrevet sammen med en jordemoder. Den er desværre udsolgt fra forlaget, men den kan lånes på biblioteket. Her kan du også læse om amning, ammestillinger osv.

Håber du her er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex

Vådservietter baby

Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.

Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.

Overvej også, om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

Tak fra familien i København.


Annonce