Svar: Sover meget urolig efter kl 3 om natten
Kære Rikke
Tak for dit brev, det er dejligt at høre, at det går bedre med din søns indtag af mad.
Jeg vil derfor også starte med at sende dig en plan for dagen, som den kan se ud nu, hvor han er 8 måneder gammel:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur (jeg vil normalt ikke give flaske her, fordi den kan påvirke hans indtag af frokost ...)
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med små stykker frikadelle, rester fra aftensmaden og suppleres også gerne med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30 - tidspunktet varierer lidt efter hvor lang en formiddagslur han har taget. Jeg foretrækker flasken her, for at sikre en bedre lur midt på dagen og fordi flasken ligger hensigtsmæssigt i forhold til hans indtag af frokost.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. lidt tykmælk med frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags, Mad der smager af noget og som tager udgangspunkt i jeres mad. Der skal være mos og mad i stykker. Vand af kop.
Suppleres gerne med en godnatgrød inden sengetid, så du er sikker på at han har fået mad nok
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften eller en gang i løbet af natten: Flaske
Som du har læst i min bog er en fast plan og rytme for dagen vigtig. Det er vigtigt at barnet spiser, leger og er aktiv og sover på nogenlunde faste tider, for at barnet også sover godt om natten. Det er vigtigt for at påvirke barnets indre ur i god retning.
Det er også sådan at ...
... børn i din drengs alder naturligt sover meget uroligt om natten. Han er i separationsfasen og har ekstra behov for din fysiske kontakt og nærhed lige nu, ligesom han har en stor motorisk uro og svært ved at finde fysisk ro når han skal sove. Han drømmer mere end tidligere og der er således både en fysisk og mental uro, at tage hensyn til.
Nogle gange vil det hjælpe at tage ham over til jer og lade ham sove videre hos jer, når han vågner om natten kl. 03. Det er i hvert fald en rigtig god idé at I forsøger at få ham videre i søvnen og holder fast i at det er nat og dermed sovetid, hvor det at stå op med ham, påvirker til mere aktivitet.
Det kan også nogle gange hjælpe at fjerne tremmesengens ene side, og koble tremmesengen til jeres seng, så han kan sove i sin egen seng, men så du samtidig kan lægge din hånd over på ham, hjælpe ham til fysisk ro og dermed videre i søvnen :)
Det er helt fint at I sover i samme rum, netop fordi han nu er i separationsfasen og har brug for at mærke at I er der for ham og stadig ikke forstår, hvor I er, når han ikke kan se jer. Derfor burde I ikke forstyrre hinanden unødigt, tværtimod, så det er helt fint at I lige nu bor i en 2 værelses:)
Så ud over at se på planen for dagen, indtag af mad, mælk og hans rytme generelt, så vil det også være rigtig godt at medtænke hans alder og den udvikling han går igennem.
Det er vigtigt at du forsøger at få ham videre i søvnen uden for meget rumsteren om natten, så han lærer at det er om natten I sover og om dagen I er aktive :)
Dejligt at din mor har foræret dig min bog - hils mormor fra mig:) Du kan med fordel læse det kapitel som handler om børn omkring 9 måneder og netop separationsfasen :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte

