Svar: Har svært ved at falde i søvn - 13 mdr.
Kære Rikke
Du skal for det første være sikker på at din datter ikke bliver puttet for tidligt. Hvis hun hører til de børn som godt kan sove 3 timers middagslur, så skal hun måske puttes 30-45 minutter senere end du lige umiddelbart tror ...
Ingen af os kan sove på kommando og derfor er det vigtigt at ramme det rigtig tidspunkt og netop nu, hvor hun skal lære at falde i søvn uden at få flaske først og næsten falde i søvn med den, så kan det faktisk være udmærket at trække tiden en lille smule, så du ved at hun med sikkerhed er træt, når hun puttes.
Det lyder også som om at det er forvirrende for jeres datter at hun får flasken og derefter puttes. Hun vågner ekstra op af det skift som ligger imellem de to ting. I kunne en overgang derfor overveje om hun skulle have sin flaske i sengen, så hun ikke oplevede at blive flyttet bagefter.
Ellers skal hun jo som sagt lære at sove uden flaske og kan i stedet få en kop mælk. Hun kan også suppleres med en godnatgrød som en del af sit putteritual, så I er sikre på at hun ikke går sulten i seng.
I nogle familier ...
... fungerer det fint at lade barnet starte med at sidde på skødet, få læst en lille historie og derefter så kommer over i sin seng, hvor der læses endnu en historie og måske synges en godnatsang. Andre gange fungerer det bedre, at lade barnet starte i sengen med det samme, evt. lade hende sidde op, kigge i bogen sammen med dig, og så stille og roligt bede hende lægge sig ned. Du læser højt, viser hende billederne osv. så hun stadig kan følge med og oplever ritualet hyggeligt og rart. Det skal her lige nævnes at de bøger man læser i denne alder er små bøger med simple billeder og helt korte tekster, hun kan nok ikke finde ud af at falde i søvn til en rigtig godnathistorie ...
Det er naturligt at sidde hos hende i ca 15 minutter og det er værd at bruge denne tid, hvis hun så falder trygt og roligt i søvn. Trækker det ud til 1 time eller mere, så vil det ofte være puttetidspunktet der er forkert, eller at ritualet trækker uhensigtsmæssigt ud og derfor skal ændres ved f.eks. at lade hende starte i sengen.
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder

