Brev:
Spiser ikke morgenmad

Hej Helen,
Jeg har tidligere (september) skrevet til dig om vores udfordringer med at få vores datter til at spise morgenmad og aftensmad.
Aftensmaden fungerer for det meste fint nu, dog er der dage hvor der slet ikke ryger noget ned, mens hun ellers stadig praktiserer sit ret selektive madindtag.
Jeg er dog bekymret, idet hun stort set ikke spiser morgenmad. Grøden stoppede hun med for nogle måneder siden – vi har prøvet at genindføre den, men hun viser slet ingen interesse for grød. Nu får hun i stedet serveret havrefras/havregryn med letmælk, rugbrød med ostehaps, eller bolle med smør. Nogle gange sidder hun hos mig og spiser min yoghurt med rugbrødsdrys (sukkerfrit!).
De fleste dage bliver det dog kun til 2-3 skefulde eller bidder af hvad hun nu end får serveret, og så sidder hun og ’kræver’ ind af andre fødevarer, som ikke bliver spist.
Jeg tror hun må være sulten, men det virker lidt som om der går lidt sport i at få mig til at stille mad frem til hende. Jeg har tænkt på, om det mon hænger sammen med, at hun har fået for mange valgmuligheder. Ikke at vi spørger hende hvad hun vil have, men hun ved hvad der er i skufferne, og i vores iver for at sørge for at hun spiser noget, disker vi op med det hun ...
... beder om. Så kan det altså ende med at der står en næsten urørt portion havregryn, en halv bolle og en lettere afgnavet ostehaps tilbage på bordet, og alligevel ender hun med intet at have spist.
Det er typisk mellem 6.30 og 7 vi spiser morgenmad, hun kommer i vuggestue kl. 8 og her får de formiddagsmad kl. 9 – så der går mange timer før hun får et ordentligt måltid mad indenbords.
Tror du det vil være bedre at sige – ’I dag får du havrefras, take it or leave it’, og så acceptere at hun måske ikke spiser noget? Vil der være noget læring i det, så hun måske begynder at spise sin morgenmad? Er det bedst at vi spiser det samme som hende, så hun ikke pludselig vil til at have noget andet (eller tredje)?
En af os spiser altid sammen med hende, mens den anden er i bad el. lign., men det er stadigvæk et hurtigt måltid, og ikke så meget en hyggestund med hele familien.
Tidligere har hun spist en stor portion havregrød, og jeg jo bare så gerne have, at hun får lagt en god bund. Hun hører heller ikke til blandt de største og man kan godt mærke på hendes bukser, når hun i en periode ikke spiser så meget. Det skal dog siges at hun vokser fint og udvikler sig godt og er meget glad og livlig.
Med venlig hilsen
Astas mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...