Brev:
Renlighed 4 år

Kære Helen
Jeg har et spørgsmål vedr. min søn, som jeg håber, du kan hjælpe mig med.
Min søn er netop fyldt 4 år og er ikke helt renlig endnu. Det vil sige, han har fint styr på at gå ud og tisse, men insisterer på at lave afføring i bleen.
Han smed først bleen for ca. 6 måneder siden. Han var ikke selv specielt interesseret, men da vi synes tiden var ved at være til det og børnehaven for alvor begyndte at presse på, besluttede vi os for at bruge sommerferie på at komme af med bleen.
Vi havde forud haft et par mislykkedes forsøg, men i sommerferien lykkedes det altså og han havde allerede efter ca. 1 uge rimelig godt styr på det.
Han har dog aldrig haft lyst til at lave afføring i toilettet, men insisterer som sagt på at få en ble på.
Da vi fandt ud af, at det ikke umiddelbart kom af sig selv, forsøgte vi os frem med at lokke, tigge, overtale, belønninger og til sidst også pres, da vi mente, at det var det bedste for ham at komme af med den ble.
Det bed dog ikke på ham. Han kan være en meget egenrådig lille herre og når der er noget, han ikke vil, er der intet i verden, der kan få ham til det.
Han er også en meget sensitiv dreng, som har stor brug for trygge rammer og som aldrig har været vild med forandringer. Alt skal helst bare være, som det plejer. Sådan har han det bedst.
Så lod vi ham være i en lang periode (efter bl.a. at have læst dine råd til andre forældre i samme situation), hvor han bare fik lov til at få bleen på og efterfølgende blev skiftet, uden yderligere kommentar desangående.
Op til hans 4 års fødselsdag (19. nov.) har vi så talt meget med ham om, at det kunne være dejligt, hvis han kunne lave afføring i toilettet. Vi har prøvet at rose ham, styrke hans selvværd og hjælpe ham til at tro på, at han godt kan.
Vi synes, det begynder at være et problem. Han er en stor dreng (ligner én der er meget ældre). Det begynder at blive et problem i forhold til at komme med legekammerater hjem, da vi ikke kan forvente andre forældre har lyst til at skifte ham. Det begynder at blive et problem i forhold til at være andre steder end hjemme (der er ikke mange offentlige steder, der har ...
... skiftefaciliteter til så stor en dreng) og det er et problem i forhold til hvordan andre ser på ham og synes, at det er noget mærkeligt noget (selv om man selvfølgelig kan være ligeglad med, hvad andre synes).
Det er ikke noget problem i forhold til børnehaven, da han kan styre sin afføring sådan, at han siden sommerferie kun har haft afføring i børnehaven 1 eller 2 gange og slet ikke de sidste par måneder.
Som sagt har vi forsøgt at gøre en ihærdig indsats igen her i forbindelse med han fyldte 4 år. Vi har prøvet at sige, at han skal sidde toilettet, inden han får en ble på, når han kommer og spørger efter den og/eller at han skal tisse på toilettet, inden han får en ble på, både i håbet om, at der så evt. kom lidt afføring og for at få startet processen. Det er bare overhovedet ikke lykkes!!!
Han kan højst gå med til at tisse, men vil slet ikke prøve at lave afføring. Han græder og stritter imod. Når jeg prøver at snakke med ham om det, siger han, at han ikke vil og også ind imellem, at han er bange, uden dog at kunne formulerer, hvad han præcist er bange for. Han sidder på sådan et toiletsæde med trin, som han kan sætte fødderne på.
Efter endnu et mislykket forsøg er vi nu fuldstændig opgivende i forhold til, hvordan vi skal komme videre. Vi er dog enige om, at vi ikke er villige til at opgive.
Vi har talt om, hvorvidt det ville være ok at kræve, at han opholder sig på toilettet, når han laver afføring? Både fordi han ofte laver det mens han f.eks. får lov at se lidt tegnefilm før aftensmad, og vi tænker, at det er lidt for hyggeligt og lidt for nemt, men også fordi vi synes, at det er mere passende i forhold til, hvis vi er ude blandt andre mennesker. (Vi vil selvfølgelig gerne være med ham på toilettet, hvis det var en måde at gøre det på).
Min største frygt er selvfølgelig at skade ham på en eller anden måde ved at presse ham, men på den anden side mener jeg også, at vi gør det for at hjælpe ham, da hans ble i afføring begynder at være en hindring i hans sociale liv.
Så hvordan gør vi det? Jeg håber virkelig du kan hjælpe os!
Hvad er rimeligt at kræve af en 4-årig?
Med venlig hilsen
Maddys
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.