Svar: Renlighed 4 år
Kære Maddys
Der er ingen tvivl om at jeres dreng er udmærket klar over, at I ønsker han skal lave afføring på toilettet og der er sandsynligvis ikke noget han hellere vil, end at glæde jer og derfor gøre som I ønsker ...
Men han kan ikke, det er tydeligt meget svært for ham og han siger direkte at han er bange. Det synes jeg I er nødt til at lytte til og det er vigtigt at I ikke presser ham for meget. Han har smidt sin ble for ½ år siden og han har brug for tid.
Mange børn ser afføring som en del af dem selv, det er meget svært for dem at give slip, det er meget svært at forholde sig til at afføringen skal ud af dem, lande i toilettet og skylles ud i kloakken. Og det er en proces som han skal modnes til.
Da han ikke har problemer med at tisse på toilettet og styrer vandladning og afføring fint, så synes jeg at I i en periode skal lade ham få fred og slippe for det store pres det er for ham, at skulle have afføring på toilettet. Lad ham få en ble på, som han beder om og det I så kan kræve her er, at han går på toilettet og laver i sin ble. Han skal altså ikke sætte sig bag sofaen eller gemme sig på værelset, han får bleen på, som han gerne vil have og så foregår det på toilettet.
Idéen med dette ...
... er, at han naturligt begynder at forbinde det at skulle have afføring med at gå på toilettet og forskellen på at sidde på toilettet med bleen på og lave i den og til så at turde prøve uden ble er ikke så stor.
Derudover vil jeg anbefale jer at I giver ham positiv opmærksomhed på andre områder end det der handler om renlighed, afføring og bleer. Det er vigtigt at I hygger jer og har fokus på alt muligt andet som er spændende, udfordrende og vigtigt for jeres dreng. Det er vigtigt at han begynder ikke at føle sig forkert og ikke går rundt med en opfattelse af at han ikke kan leve op til jeres krav, at han ikke er god nok som han er - som sagt, er han fuldstændig klar over, at I ønsker han skal være renlig, det behøver I ikke fortælle ham mere.
Derimod skal I fortælle ham om alt det gode og dejlige der er ved ham, om alt det han kan og gør, alt det I elsker højt og direkte fortælle ham, hvorfor han er noget ganske særligt for jer. Jo mere fokus I får på ham, som den søde og skønne dreng han har, jo mere styrker I hans selvværd og jo mere vil I sandsynligvis også opleve, at han så selv begynder at vise interesse for at turde smide bleen helt.
Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.

