Brev:
Hvordan putter vi vores datter på 5 måneder?

Kære Helen,
Søvn og putning er og bliver et stort emne, når man har små børn. Det har vi vist allerede erfaret:-) Og nu har vi brug for lidt hjælp.
Vi er nu nået til det punkt, hvor det går rigtig godt med putningen i barnevognen om dagen. Nu skal jeg jo passe på hvad jeg siger, men når hun skal puttes om dagen, så giver jeg hende hue og trøje på. Ligger hende i voksiposen. Giver hende sutten og puttekluden. Hun kan godt være utilfreds indtil hun er lagt og har fået sutten. Så går jeg en lille tur på 5 min. Som regel ligger hun sig til at sove og skal måske ha sutten et par gange fordi hun selv hiver den ud af munden og dermed bliver ked af det. Ellers stiller jeg barnevognen efter de 5 mins gåtur, og så falder hun i søvn. Her er hun rigtig god til at finde roen og overgive sig til søvnen.
Derimod så kæmper vi lidt med aftenputningen. Hun bliver som regel puttet ved 19-20-tiden. Forinden får hun en flaske med mme og får nattøj på. Vi går meget op i at springe på søvntoget, og er det kørt - ja, så tager vi hende op igen og venter på det næste. Vi vil ikke kæmpe med en pige, der i forvejen ikke har tænkt sig at sove.
På nuværende tidspunkt, så sætter vi os på vores træningsbold med hende i armene. Hun får sut og putteklud, og så hopper vi på bolden til hun falder helt til ro. Herefter ligger vi hende i hendes seng. Dette kan vi som regel gøre med succes, men når hun så har sovet noget tid - mellem 10 og 45 min, ...
... så vågner hun og er ked af det eller bare vågen.
Mit indtryk er, at vi får lagt hende for sent - hun er gledet for langt ind i søvnen. Men hvis vi så forsøger at ligge hende tidligere, så mosler hun rundt, hiver sutten ud af munden og er i det hele taget rigtig ked af det.
Vores indtryk er, at hun har meget svært ved at falde til ro - i det hele taget slappe af. For når hun en sjælden gang imellem falder til ro, så overgiver hun sig gerne til søvnen selvom hun egentlig er helt vågen. Generelt kører hun i et højt gear såsnart hun er vågen - hele dagen igennem. Arme og ben kører på hende. Der er bare gang i hende, og der skal helst hele tiden ske noget. Hun sidder sjældent bare på skødet og kigger.
Hvis hun er overtræt, hvilket jeg tit synes hun er om aftenen (vi har rigtig meget ulvetime), så bliver det kun sværere at få hende til at falde til ro. Mange dage kæmper vi med at give hende flasken og give hende nattøj på. Hun falder ikke til ro ved noget af det - tværtimod. Hun bliver ked af det og til tider hidsig.
Har du nogle gode råd til hvordan vi får hende til at falde til ro? Hvordan bør en putning foregå med en baby på 5 måneder? Hvad kan vi forvente? Har du nogle gode råd til putteritualer, der kan gøre at hun finder roen? Hvornår skal man kunne ligge dem vågne (men putteklare), og hvor de så selv kan glide ind i søvnen?
Jeg glæder mig til at høre dine tanker omkring ovenstående.
Kærlig Hilsen
Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.