Annonce

Annonce

Svar: Lure om dagen - 6 mdr.


27. november 2010

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev, dejligt at høre at du har læst min bog og velkommen til :)

Din plan for dagen ser umiddelbart rigtig fint ud og jeg synes det er helt okay at du vækker din datter om dagen. Som du beskriver det, kunne hun jo tidligere sove 6-8 timer samlet i løbet af dagtiden og det er uhensigtsmæssigt at hun sover så meget der, da der også skal være vågne timer nok til at udvikle sig i. Hun skal trille, krybe, bruge sig selv motorisk, pludre osv. og være meget aktiv nu, derfor skal dagen ikke soves væk :)

Netop i 6 måneders alderen vil børn naturligt kunne få mere varieret kost og det vil være rigtig godt at du nu begynder med de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød, ligesom din datter nu skal have mange flere slags grøntsager og også kød og fisk i sin grøntsagsmos.

Hendes mad skal tage mere og mere udgangspunkt i den mad I andre spiser og hun kan få grønsagsmos af: blomkål, gulerod, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, kål af forskellig slags, selleri, pastinak, persillerod osv.

Rodfrugter smager af noget og mange børn kan rigtig godt lide dette så det kan være en god idé at lave f.eks. en rodfrugtmos hvor du blender f.eks. gulerod, knoldselleri, persillerod og pastinak - kog det mørt, hæld lidt af kogevandet fra og blend det med lidt fedtstof og evt. lidt mælk.

Det du skal være opmærksom på angående grøntsager er specielt selleri, spinat, fennikel og rødbede. Hun må meget gerne få disse grøntsager, de er rigtig gode til at give smag men det er vigtigt at de ikke udgør mere end 1/10 af portionen da disse grøntsager har et højt indhold at nitrat. Hvis I en dag skal have laks og spinat eller du laver en kartoffel/selleri suppe eller lignende, hvor en af de nævnte grøntsager udgør en større del, så må hun gerne få det, men der bør så gå 14 dage imellem at hun så atter tilbydes nitratrige grøntsager.

Kød eller fisk skal være kogt eller lavet i ovnen til at begynde med. Hakket kød er lettest at bruge i starten fordi det let moses ud, endten med en gaffel eller igennem en persillehakker eller blender. Hakket kød kan være kylling eller kalkun som er mildt og godt at begynde med, men også svinekød, oksekød, lammekød osv. alt kan bruges - det handler om at variere og lade barnets mad tage udgangspunkt i familiens mad.

Indmad som lever og hjerter kan koges og også bruges og blandes i grøntsagsmosen og det kan også blandes i farsen til kødboller og dermed indgå som en del af den mad hun naturligt får. Indmad har bla. ...


Annonce

... et højt indhold af jern og hun skal jo også have jerntilskud ved siden af amning, nu hvor hun er 6 måneder gammel :)

Fisk kan også koges i ovnen eller i en gryde og det moses meget let med en gaffel. Du kan give laks, makrel, sild, tun (fra dåse), torsk, rødspætte, torskerogn osv. Alt slags fisk er godt både frisk og frossent - alle eventuelle fiskeben skal naturligvis fjernes.

Det vil være rigtig godt at hun nu også begynder at få lidt mad i hånden, som hun kan sidde med selv, det kan være bløde både af frugt, f.eks. appelsinbåde som hun kan sidde med og sutte saften ud af. Det kan være ristede rugbrødsbjælker - se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver dem.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7-7.30: Står op og tilbydes havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca 9.30 som nu

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes ristede rugbrødsbjælker i hånden, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 14 som nu

Eftermiddag 16: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet er jeres aftensmad. Suppleres igen med lidt brødskorper, agurk eller lignende at sidde og gumle på selv, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften eller først på natten 23-01: ammes rigtig godt fra begge bryster og begynder herefter at sove uden at få mælk indtil næste morgen tidlig. At sove igennem er nu er at sove 5-6 timer uden at få mælk :)

Da du har købt min bog, så synes jeg du skal læse kapitel 6 "Så er det slut med mælk om natten".

Det er rigtig godt at du er opmærksom på at din datter skal stimuleres rigtig meget, når hun er vågen, så hun både er mentalt og fysisk træt, når hun lægges til at sove. Netop det at få mad i hånden er en god stimulering, som vil være godt for hende, derudover er det vigtigt at hun nu støttes i at trille, krybe og senere kravle. Hun skal altså stadig være meget på gulvet og tumles med der.

At sidde i sin barnevogn, kigge på verden, biler, dyr, ting I kører forbi vil være godt. Lege med bolde, bagepapir der kan krølles, lege med badeting der kan flyde i badekarret, snakke med dig, pludre, grine, kildeture, bevægelege, luftture, lydelege osv. er rigtig godt i denne alder.

Jeg håber at du hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce