Annonce

Annonce

Svar: Tøj, hvor meget?


29. november 2010

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Hej med dig

Det er rigtigt at jeg normalt anbefaler 3 lag tøj på brystkassen - det vil sige en bodystocking, en langærmet bluse og så en trøje ud over. Trøjen kan tages af og på efter behov. Hvis barnet virker varm, tages trøjen af, hvis barnet virker kold kommes den på igen.

Uld kan være rigtig godt til de børn, som ofte bliver forkølede, og som har følsomme luftveje. Uld holder børn ekstra varme og tørre. Man kan bruge uldundertøj, men man kan også bruge uld som ekstra trøje - man kan også vælge at bruge begge dele. Du kan altså godt bruge uld inderst og stadig bruge en trøje af uld som ekstra trøje, hvis det er meget koldt og du synes din dreng har brug for den ekstra varme.

Et par lune bukser i fløjl eller velour er en god ide. Knæstrømper hvis man kan få det i hans størrelse og gerne et par lune og bløde sutsko, som han også kan stå fast i.

Undertøj i form af bodystocking er at foretrække fremfor todelt undertøj fordi det forhindrer at han skiller ad på maven og får træk/bliver kold der, når han bevæger sig rundt på gulvet.

Når han er ude, så skal han have flyverdragt på. Den skal være vandtæt/vandafvisende og vindtæt. Den skal kunne klare at han sidder på jorden og den skal samtidig også være så blød at han kan sove i den. Det er vigtigt at den ikke har fyldt med en masse spænder, lynlåse, knapper osv. som naturligt vil være generende at sove med. Han skal have hue og handsker på og hvis han kan sove ...


Annonce

... med specielle varme dunsko - evt. nogle der hører til flyverdragten vil det være dejligt for ham, men ellers må han sove med sine vinterstøvler.

Han skal have små lune støvler på, der også kan holde til vind og vejr og som samtidig ikke er så tunge, at han ikke kan løfte fødderne :)

Står han ude og sover skal barnevognen stå et sted, hvor der er læ og regn, sne, rusk og slud. Det er bedst hvis han kan stå ude at sove uden at der skal være regnslag på barnevognen, da det giver dårligt indeklima at ligge under et sådan. Han har brug for at kunne få frisk luft.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er generelt en god idé at se på sig selv og hvor meget tøj du selv har på. Hvis du er i tvivl om hvor koldt det er ude, så prøv at sætte dig på en stol, der hvor du ønsker han skal sove i sin vogn. Hvis du sidder helt stille og mærker efter, hvor kommer vinden fra, hvor føles kulden og hvor meget vil du have behov for, ud over din frakke, for ikke at føle dig for kold ... Det kan give et meget godt billede af, hvad han har brug for af tøj, dyner, tæpper osv.

Ude skal han naturligvis også have hue på og helst en elefanthue som luner godt på hele hovedet, ned over ørerne og rundt om halsen. Og han skal have handsker på. Luffer er lunere end fingerhandsker - og luffer vil være fint, når han sover, men når han leger, vil han sandsynligvis hellere bruge fingerhandsker :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce