Svar: Guide til babymad
Hej med dig
Det er dejligt at høre at du har fået en Bamix i gave - det er en super god blender! Min guide til babymad følger kun med Bamix NetSundhedsplejerske edition og er ikke til salg derudover. Jeg vil dog gerne sende dig en:)
Du kan også få inspiration i babykøkkenet her på siden, hvor jeg laver lidt forskellige retter til børn.
Ellers er det oplagt at du, med den alder din datter har nu, lader hendes mad tage mere og mere udgangspunkt i jeres mad. Det betyder at du med fordel kan koge kød og fisk, eller lave det i ovn og hakke det fint med kniven som hører til Bamix.
Hun kan få alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Så brug de grøntsager I andre skal have til aften og kog en mos til hende af dem.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Det betyder at hvis du laver en kartoffel-sellerisuppe, hvor selleri udgør en stor del af suppen, så må hun gerne få det, men så skal der går ca 14 dage inden hun tilbydes ...
... noget lignende igen.
Sovs er godt, det giver ekstra fedtstof, men giver også smag til en ret og så smører det så barnet lettere kan spise det. Hun må gerne få en kødsovs, hvor kødet har kogte på panden i tomat, krydret med timian, løg og oregano. Også en helt almindelig smørsovs kan bruges eller hvad I nu kunne tænkes at spise. Du kan give hende indmaden af en frikadelle eller lidt laks lavet i ovnen ned i grøntsagsmosen, så du på den måde tager udgangspunkt i den mad I andre spiser.
Du behøver derfor ikke spekulere så meget i mad specielt til hende, men prøv i stedet at tage udgangspunkt i den mad I andre får, på den måde forebygger du også kræsenhed og får givet hende variation :) Og Bamix er netop supergod til at omdanne familiemad til babymad ...
Grød har hun naturligvis stadig brug for og her må du meget gerne begynde med de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød.
Hun må også meget gerne få lidt mad i hånden at sidde med og her kan det være en rigtig god idé at lave ristede rugbrødsbjælker til hende - hvordan du laver dem, kan du også se i babykøkkenet her på siden :)
Med hensyn til babykogebøger, så er mit bedste råd lige nu at gå i boghandleren og også søge lidt på nettet. Der findes flere forskellige muligheder ...
Fortsat god appetit og rigtig god jul :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

