Brev:
Stress!

Kære Helen
Vintermånederne er kolde og mørke og vi gør hvad vi kan for at komme op om morgenen men...
Vi er mor og far og dreng på 6½ og pige på 3½. Hver morgen står vi for sent op, skal skynde på vores børn, specielt pigen, skal sige til dem: NU skal du tage dit tøj på, NU skal du spise osv. Og det ender som regel med at en af os må enten stå ved siden af hende mens hun gør det eller decideret hjælpe hende med det, hvilket hun er meget imod, da hun siden hun var 2½ selv har taget tøj på.
Hver morgen halser vi ud af døren, og er meget tæt på at komme for sent til bussen, der kører i udflytteren. Det handler ikke om at vi skal skynde os på arbejde, for jeg er studerende og min mand er fleksibel og afleverer vores dreng i skolen, mens jeg cykler til bussen med pigen. Jeg er fuldstændig klar over at det er stress, og jeg græmmer mig over at komme til bussen der allerede har lukket døren, og skal til at køre.... Siger til mig selv at nu MÅ vi altså kunne gøre det bedre.
Om eftermiddagen når vi kommer hjem er pigen som regel meget træt, drengen ligeså, vi prøver ...
... virkelig hver aften at komme tidligere i seng men af en eller anden grund bliver klokken nemt 20.30 eller 21 inden de sover hvilket er for sent og også gør at vi voksne bliver oppe lidt for længe end hvad godt er, for vi har jo også brug for vores voksentid. Og ja, så er ringen jo sluttet i dårlige vaner.
Vi har alle 4 et stort behov for at "finde os selv" når vi er kommet hjem hvilket jeg tænker, er meget vigtigt at honorere, men jeg synes det er meget svært for mit vedkommende at gøre inden børnene sover, og alt er ordnet og så glemmer jeg det nok lidt fordi jeg så har ro til at få ordnet andre også vigtige ting.
Mit ønske er nok at vi kunne "samle os sammen" men hvordan gør man det som familie? kan ikke finde ud af om jeg skal satse på at det skal være afstresning i fællesskab eller om jeg bare skal melde ud at "nu har mor lige 15 minutter hvor hun ikke vil forstyrres", fordi jeg har brug for at tune mig ind på mine behov, så jeg kan være noget for min familie resten af dagen - og næste morgen!
Håber du har noget at sige om min situation...
Kærlig hilsen
Maria
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.