Annonce

Annonce

Brev:

Nattesøvn - 6 mdr.


2. december 2010

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Nattesøvn  - 6 mdr.

Hej Helen

Jeg skriver et af de evindelige breve om nattesøvn men håber du kan bære over med mig :-)

Jeg har en skøn søn (nummer 2 barn) på snart 6 måneder (9/12) som jeg virkelig kæmper med at få til at sove godt om natten. Jeg har købt og læst din bog og synes jeg gør alle de rigtige ting men lige meget hjælper det.

Problemet er at han tilsyneladende har svært ved at gå fra en søvnperiode til den næste og sover derfor meget uroligt med mange opvågninger. Han sover i sit eget værelse og bliver lagt med fast putteritual, inklusiv amning og nusleklud (han bruger ikke sut). Det går også helt fint, ok nogle gange brokker han sig lidt men det kan klares med at jeg lige putter ham igen (jeg tager ham aldrig op) for han har det med at få lagt sig på tværs og det går virkelig ikke :-) Han giver ofte lyd præcis 40 minutter efter men falder i søvn igen og så vågner han ca. hver anden time når ikke lige han vågner for at få mad, suk.

I løbet af natten tager jeg ham aldrig op men putter ham bare, giver ham nuslekluden og nogle gange synger jeg lidt for ham og så falder han til ro igen men det ender jo med at jeg vågner 4-5 gange i løbet af natten og det trækker tænder ud. I løbet af dagen sover han fornuftigt synes jeg - en formiddagslur på 2-2½ time og en ligeså eftermiddags som dog ofte er lidt kortere så det er ikke fordi han sover dagen væk.

I sine vågne timer er han meget aktiv på sit legetæppe og der er sket virkelig meget med ham de sidste 2-3 uger. Så jeg tænker nu at alt det her natteroderi skyldes et udviklingshop. Han har dog aldrig sovet igennem tidligere (jo, da han var ganske ...


Annonce

... lille kunne han nogle gange tage 5-6 timer ad gangen så han kan godt :-)) men han fik mad 2 gange i løbet af natten. Det udviklede sig til 3 gange om natten men så sagde jeg stop for jeg kunne mærke at det ikke var pga sult han vågnede og derfor besluttede jeg at lade ham være og se hvad der skete og det går som regel også godt, men nogle gange kan jeg høre at det lige kræver en putning og lidt sang og så må jeg op. Vores dag ser nogenlunde således ud, sådan cirka:

Kl. 5.30-6.00: Vågner og får bryst
Kl. 7.30-8.30: Bliver lagt ud og sove + lidt bryst
Kl. 10-11: Grød + lidt bryst
Kl. 12-14: Bliver lagt ud og sove + lidt bryst
Kl. 16-17: Får bryst
Kl. 18.30-19.00: Grød
Kl. 20-20.30: Bliver lagt i seng + bryst
Kl. 23-23.30: Vågner og får bryst
Kl. 1.00: Vågner men får ikke mad
Kl. 2.30-3.00: Vågner og får bryst
Kl. 4.30-5.00: Vågner men får ikke mad

Tidspunktet for eftermiddagsluren varierer meget alt efter hvor længe han har sovet om formiddagen og hvor træt han generelt er.

Så, Helen - er der overhovedet noget jeg kan gøre anderledes end jeg gør nu?? Har overvejet om ikke jeg skal indføre et grønsagsmos-måltid (har forsøgt lidt tidligere men måtte opgive da han ikke var tilfreds med det så jeg valgte at fokusere på at få grøden til at fungere).

Min sundhedsplejerske siger at fra 6 mdr kan jeg godt kræve af ham at han sover 5 timer i træk uden mad fra f.eks. 12-5 og jeg er også frisk på at tage den kamp når min mand går på barsel her d. 17/12, men hvad nytter det hvis han stadig har de andre opvågninger???

Håber du kan give mig lidt hjælp med på vejen :-)

Med venlig hilsen
Katrine

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce