Svar: Mad- og søvnplan - 6 mdr.
Kære Elisas Mor
Det lyder som om at dagen starter tidligt hos jer - og umiddelbart som om at I trives med denne rytme, men det betyder naturligvis, at jeres datter så også vil gå tidligt i seng ...
Jeg får lidt på fornemmelsen, at du måske gerne ville have at hun gik lidt senere i seng og sov bare ½ time længere om morgenen .. hvis det er tilfældet, vil jeg foreslå dig, at du lægger flasken om morgenen og prøver at give din datter flasken før I står op, simpelthen for at se om hun så ikke kan sove lidt længere .. ligsom hvis du ammede, så ville du også naturligt tage hende over i din seng og amme hende der, hvorved I så ville kunne sove ½ time mere før dagen begyndte for alvor.
Det at starte dagen med flasken har den fordel at hun for det første får trækket tiden lidt og dermed kommer til at sove lidt senere hele dagen igennem. Derudover kan det have den fordel at hun får mere plads til rigtig mad i maven, lidt flere måltider - fordi hun på sigt naturligt vil skulle undvære flasken inden formiddagsluren og her erstattes med et mellemmåltid i stedet ...
Mit forslag til en dags- og søvnplan til et barn på 6½ måned ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca 9.30, sover her en time, som hun plejer til sin ...
... morgenlur.
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30 og sover her gerne 2 time, måske 2½ ... :)
Eftermiddag 16: Frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop og tilbydes også her gerne flaske.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, maden tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad, får lidt sovs på grøntsagsmosen, indmaden af en frikadelle, lidt laks fra ovnen osv. Suppleres med agurk, rugbrødsbjælker og lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
23-24: Flaske og sover videre til næste morgen tidlig
Som du kan se er mit forslag at I forsøger at starte dagen lidt senere, ved at indføre flaske tidlig morgen. Forsøg derudover at flytte hendes morgenlur til en formiddagslur, så hun dag for dag sover lidt senere end nu. På den måde kan du flytte lidt på hendes rytme hele dagen igennem og få hende til at sove senere - både om aftenen og om morgenen :)
Forsøg at følge en rytme, hvor hun får skemad, når hun vågner og mælk inden hun skal sove igen - jvf. planen, så hun på den måde både får mad og mælk nok.
Lidt flere mellemmåltid, mere familiemad, grøntsager, kød, fisk, mad i hånden at sutte og gumle på selv osv.
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

