Annonce

Annonce

Svar: Vågner en gang i timen


3. december 2010

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mette

Syge børn skal have lov til at sove det de viser behov for og når de viser behov. Det er vigtigt at kroppen får ro, så de kan komme til kræfter igen og har de feber og smerter, så vil de naturligt sove mere end normalt. Ligesom de ofte også vil sove dårligere end normalt ...

Sygdom kan naturligvis være en årsag til at S. lige nu sover rigtig dårligt. Der kan dog være flere grund til at S. vågner så hyppigt om natten. Det kan godt, som du spørger om, handle om alder og udvikling. Hvis han er begyndt at gå lidt rundt, så begynder han jo nu at opleve verden større og mere og mere på egen hånd og det betyder at han lige nu får flere stimuli, indtryk og oplevelser og alt dette skal bearbejdes i søvne, bearbejdes i drømme.

Samtidig vil man ofte, netop i den periode hvor børn begynder at gå ofte opleve en mere pylrende og tryghedsøgende periode - ligesom man ofte oplever i 8-10 måneders alderen, når de begynder at kravle. Det vil naturligt gøre at barnet søger forældrene mere om aftenen og om natten, vægrer sig måske ved at skulle overgive sig til søvnen, har brug for at man sidder der, holder i hånd osv. og vågner måske også om natten med gråd, har igen brug for tæt fysisk kontakt for at kunne sove videre.

Og så skal du faktisk også være opmærksom på hvor meget du giver ham sutten. Sutten er fin og beroligende, når han puttes og skal overgive sig til søvnen. Men det er sådan at når vi sover, så afslappes vores kæber og her vil sutten ryge ud. Hver gang jeres dreng skifter ...


Annonce

... søvnfase, så vil han vågne lidt op, ændre på sin stilling, småklynke osv. og her er det vigtigt at du ikke automatisk kommer sutten i munden på ham igen.

Hvis du konsekvent kommer sutten i munden på ham, hver gang han vågner op om natten, så kan I få problemer med det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn, hvor din dreng lærer at han kun kan sove hvis han har sutten i munden. Hver gang han falder i dybere søvn og kæben slappes af og sutten ryger ud og han så begynder at sove lidt lettere igen så registrerer han at sutten er væk og vågner op, forventer at du putter den i munden igen - han har lært at han ikke kan sove uden.

Med den alder han har nu, vil det være oplagt at han lærer at finde sin sut selv. Dette skal du lære ham om dagen først. Det gør du ved konsekvent at give ham sutte i hånden, når han skal have den og så lade ham selv putte den i munden. Når han kan det om dagen, kan han også om natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Her vil det så være en rigtig god idé at du kobler sutten på en sutteklud (træk f.eks. en stofble igennem suttens ring) eller lægger flere sutter i sengen. Om natten skal han så hjælpes med at søge efter sutten og selv komme den i munden.

Han skal altså enten lære at sove videre helt uden at få sut i munden eller alternativt gøres selvhjulpen omkring sutten. Hvis han er afhængig af sin sut, så er det en god idé at det ikke er jer, der skal op en gang i timen og putte den i munden på ham ...

Håber du kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke med ham :)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce