Annonce

Annonce

Brev:

Sover dårligt om natten og seperationsfasen


4. december 2010

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Sover dårligt om natten og seperationsfasen

Kære Helen.

Jeg har længe fuldt din brevkasse lidt på sidelinjen og har haft stor glæde af det.

Vi har en skøn lille dreng på 7 mdr, som har stor appetit på livet. Han er glad og smilende og utrolig tillidsfuld over for andre mennesker. Alt er bare spændende, synes han:-)

Han har altid været meget, meget nem at få til at sove. Når vi kunne se han blev træt, kunne vi bare lægge ham og sige godnat og sov godt. Han sov meget tidligt igennem om natten, hvilket vi efter aftale med sundhedsplejersken lod ham gøre, da han ikke rigtig ville spise om natten, hvis vi vækkede ham. Han er flaskebarn.

Men nu er det rigtig svært at putte ham om aftenen. Han græder og protesterer kraftigt. Da han var blev 6 mdr og vi stillede om til vintertid, lavede det rod i hans rutiner i ca. 14 dage, hvor han vågnede midt om natten og var frisk osv. Men lige så langsom fik vi vendt rundt på det igen. Efterfølgende har det været lidt sværere at putte ham, hvis vi havde gæster eller var på besøg hos andre, da han jo gerne ville være med i det der skete. Men nu er det blevet sådan, at der er stor "ballade" hver aften, når vi vil lægge ham i seng.

Han får en flaske ved mig på hans værelse, som regel synger jeg elefantens vuggevise imens, da den beroliger ham. Derefter bliver han lagt i sin seng. Det er lidt forskelligt, om han begynder at græde med det samme og hvor meget. Nogle gange er det nok, at jeg bare er i værelset og siger "shy", når han piver lidt og andre gange må jeg have ham op, for at kunne berolige ham. For ca 1 uge siden flyttede vi ham ind på sit eget værelse, da vi følte at vi nemt kom til forstyrre ham om natten. Fx blev han forskrækket og græd, hvis vi hostede.

Kan det være ...


Annonce

... seperationsangst?

Siden 6 mdr har han kunne krybe, så han bruger det meste af sin dag på gulvet, hvor han med stor nysgerrighed går på opdagelse i huset. Også hvis vi er på besøg hos andre, vil han gerne ned og krybe/kravle rundt. Han er stort set altid et stort smil og en utrolig glad dreng, derfor bekymrer det os meget, at han bliver så ked af det/gal, når han skal puttes.

Nogle nætter vågner han rigtig meget, hvor vi har svært ved at berolige ham i hans seng. I nat var det ca. hvaer halve time fra ca. 23 til 01. Derefter var vi så trætte, at vi gav op og tog ham med ind i mellem os i dobbeltsengen, hvor han lige skulle beroliges og så sov ham godt indtil kl.5.30, hvor han vågnede og var ked af det pga. sult. Fik 200ml MME og sov så indtil ca. 7.30.

Det er ikke hver nat han kommer ind til os, vi forsøger at lade være, da vi ikke vil vænne ham til det. Jeg har rigtig svært ved at ignorere hans gråd. Min mand tolker hans gråd, som et krav på opmærksomhed fra os og har foreslået, at vi bare skal lade ham græde om aftenen, da han tror det højst drejer sig om 15 min. Men det vil jeg bare have rigtig svært ved.

Har du nogle gode råd?

Han er godt igang med grød og nyder også at få en bolle, agurk o.l. at gumle på og undersøge under måltiderne. Om dagen er der ingen problemer med at putte ham. Der kan vi fortsat bare lægge ham, når han er træt. Han får altid en flaske inden og evt. lidt grød. Jeg synes også vi har faste rutiner om dagen, hvor han sover 1 lur om formiddagen på ca. halvanden time og igen om eftermiddagen halvanden time.

Undskyld det lange brev. Jeg vil bare lige være sikker på at give de vigtigste informationer med:-)

Glædelig jul.

De bedste hilsner
fra de lidt overskudsramte forældre:-)

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce