Svar: Vågner meget tidligt - 3 år, 4 mdr.
Kære Sebastians mor
Dejligt at høre fra dig igen :)
Det er naturligt at Sebastian nu begynder at ville undvære sin middagslur og det er også derfor han vægrer sig mod at blive lagt til at sove midt på dagen. Spørgsmålet er dog, om ikke I skulle forsøge at få ham til at sove bare en lille lur på 30 minutter, fordi I på den måde vil kunne flytte hans tidspunkt for putning om aftenen, så han kommer senere i seng.
Hvis han kunne vente med at blive puttet til klokken er 19.30-20 ville han sandsynligvis også kunne sove lidt længere om morgenen ...
Derudover tænker jeg at det ville være rigtig godt, hvis I kunne få ham til at sove bare lidt længere netop ved at putte ham igen, tilbyde ham at sove videre inde hos jer, - evt. på en madras på jeres gulv osv. Så han fornemmer at det er ikke aktiv tid, men stadig sovetid, når klokken er 4.30 ...
I skal sikre jer at han ikke vågner, fordi han er sulten. Derfor vil jeg anbefale jer at I indfører en godnatgrød, det kunne være en portion havregrød, som en del af hans putteritual. Det mætter over længere tid og vil kunne gøre at han ikke vågner fordi han mangler mad. Det er mange timer der går, hvor han ikke får noget at spise, fordi han går så tidligt i seng ...
Han kan også vågne fordi han drømmer. ...
... Mareridt forekommer ofte i denne alder og ses netop ofte hen mod morgenstunden. Vær derfor opmærksomme på om han vågner, fordi han drømmer og medtænk her om I taler om voksne ting, som han drømmer om, ting han ikke forstår. Han har en alder nu, hvor han følger rigtig meget med i hvad I siger og gerne lytter til alt, men visse ting kan skræmme og skal han skånes for.
Også tv-udsendelser, tegnefilm osv. kan skræmme i denne alder, så være opmærksom på hvad han ser og hører. Han lyder dog ikke ked af det, når han vågner, lyder glad - og det tyder ikke på drømme, i hvert fald ikke uhyggelige drømme.
Det kan være en god idé at det er mørkt på værelset, har han brug for en natlampe, så lad den være med så dæmpet belysning som muligt, så han ikke vækkes af lyset.
Børn kan godt have en periode, hvor de sover mindre end man vil forvente og I kan godt gennemgå en sådan periode lige nu. Det kan derfor godt gå over igen mere eller mindre af sig selv og netop julen, julebesøgene og helligdagene vil naturligt kunne ændre på hans søvn og hvornår og hvornår han sover og hvor meget. Så giv ham også lidt tid, men hold fast i at kl. 04.30 er for tidligt at stå op og prøv så om I kan putte ham lidt senere end I gør lige nu.
Rigtig meget held og lykke, rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

