Brev:
Dårlig spisning og sen døgnrytme
Hej Helen
Tak for en god hjemmeside, som jeg jævnligt har fundet svar i!
Jeg skriver da jeg har en masse spørgsmål som du forhåbentligt kan være mig behjælpelig med.
Da min dreng var 3½ måned blev han slemt forkølet i 3 uger, hvor han havde astmatisk hoste og vejrtrækning. Da vi troede forkølelsen var væk, viste det sig, at den havde sat sig på halsen og givet ham halsbetændelse – det tog en uge mere og så var det væk.
I hele den lange periode ammestrejkede han, og det var næsten umuligt at få mad i ham. Amning blev ofte mens han sov, men med det resultat at han vågnede og blev ked af det, så det var en rigtig dum periode. Han tabte sig, men havde heldigvis lidt at tage af (7500 g 3 måneder gammel og vejede 3400 g, 51 cm lang, ved fødslen) så det burde ikke være et stort problem.
Lige da det begyndte at gå bedre og min dreng begyndte at ville spise igen, døde min svigerfar meget pludseligt og i en alt, alt for ung alder. Vi var chokeret og meget kede af det, da både min mand og jeg – mest min mand selvfølgelig – havde et meget nært forhold til ham. Samme nat vi blev ringet op og fik at vide, at han var død, faldt min ellers høje mælkeproduktion med et brag.
I ugerne efter, hvor jeg både skulle håndtere min egen sorg, min mand, der var dybt ulykkelig og en lille dreng, der havde brug for sine forældre, producerede jeg meget mindre mælk. Det var helt umuligt for mig, at give min dreng flaske (trods utallige forsøg), så vi startede på grød (4½ måned gammel.) Han var ikke så hurtig om at komme ordentligt i gang og han tog (igen) næsten ikke på fra han var 4½ måned til cirka 5½ måned.
Nu er han 6 måneder og min mælkeproduktion er oppe og køre igen og han har de sidste uger heldigvis slubret grød og grøntsagsmos i sig. Han vejer 8,2 kg og er 71 cm lang – altså kun 700 g på 3 måneder, hvilket bekymrer mig meget. Jeg ved godt, at jeg ikke har kunnet gøre det anderledes og har nærmest stresset til det psykopatiske omkring dét, at han skulle tage på. Jeg er bekymret for om den manglende vægtstigning, kan have påvirket hans hjerne negativt og gjort ham mindre intelligent på længere sigt?
Han er en glad dreng, der smiler meget og er meget nysgerrig og rækker ud efter alt. Han triller fra ryg til mave – han har kunnet trille fra mave til ryg, men det er vidst røget i glemmebogen igen, han har for længst fundet sine tæer, han undersøger sit legetøj meget detaljeret og hiver fat i vaskemærker, han pludrer en del og eksperimenterer med sin stemme, så alt i alt er han nok meget aldersvarende, men der er nogle områder, hvor jeg synes han er bagud.
Han er den eneste i mødregruppen, der ikke kan sidde sikkert selv, han kan maks. sidde 10 sek. alene, hvorefter han vælter til den ene side. Han kan ikke trykke på knapper på sit legetøj og det kan de andre efter sigende, så bekymringen går på: er han bagud fordi han har fået for lidt mad i den lange periode?
Den sidste uges tid, har vi desværre oplevet problemer med grød/mos. Fra at elske det, spytter han det meste ud ligeså hurtigt det er kommet ind. Han sidder også tit og prutter med munden, så maden sprøjter udover det hele, og inden man får set sig om, er der gået 1 time og man føler, at man har mere mad i håret, end han har i maven. Er det en fase, eller er der noget jeg ...
... gør forkert? Jeg sørger altid for at skabe en hyggelig stemning omkring skemåltidet. Jeg tænder stearinlys, sætter lidt børnemusik på – lige for tiden er det julesange – og han kommer med ud i køkkenet og lave maden og smager ofte derude.
Jeg synes i det hele taget det er noget værre slatspiseri hele dagen og natten igennem (både bryst og grød), og uanset hvor meget jeg prøver at fylde ham op i dagstimerne, er resultatet det samme.
Vores dagsplan ser således ud:
22: amning og godnat. (Nogle gange tager det op mod en times tid før han sover til nat, andre gange gør han det med det samme.)
01: amning, tager et halvt til et helt bryst. Så falder han i søvn.
04: amning, ditto.
08: amning – igen sjatspiser han. Er vågen en halv times tid, hvor vi bare bliver i sengen (han sover i en åben tremmeseng, der står opad vores, men det ender altid med at han ruller over til mig.)
10: står vi op. Alt mellem 2 mundfulde havregrød til ½ dl. Plus 25 ml vand af kop.
11: bliver allerede puttet igen og sover præcis 3 kvarter.
12: hvis han ikke har spist godt til morgen, tilbydes han grød igen. Spiser så en ½ dl og får et par slurke sødmælk til. Har han spist godt til morgen, får han istedet en meget lille portion frugtmos med ris + evt. en æblebåd at sutte på.
14: puttes til lur. Bliver ammet fra at bryst. Sover 3 timer, men vågner mindst to gange. Den ene gang er han vågen ti min til tyve min, hvorefter han hiver sin sovebamse ind til sig og sover videre (en gang i mellem skal vi ind og give ham sut, men det prøver vi at undgå) den anden gang han vågner, er fordi han er tørstig, hvor han spiser fra et bryst (jeg kan aldrig få ham til at spise fra begge af uvisse årsager.)
17: vågner ordentlig op fra lur. 17.30 får han aftensmad. Vi prøver med grøntsagsmos, men det hitter ikke mere som det har gjort engang. Han får et par skeer, og cirka 3/4 dl risgrød for resten. Drikker max 25 ml MME af kop.
19: aftenlur (han går sent i seng.) Ammes fra et bryst.
20: vågner og er i hopla. Man skal bare sige bøh, så griner han.
21.30: godnat grød. Spiser ¾ dl – 1 hel dl. MME af kop.
22: puttes med godnatsang og amning (jeg prøver at snige brystet ud inden han falder hen, så det ikke bliver en vane at falde i søvn til.)
Kæmper jeg for ikke at amme ham om natten (fx jeg sover i stuen) og strækker den alt hvad jeg kan inden han får bryst, får han for lidt væske. Han gider ikke ammes mere om dagen af den grund. Tilbyder jeg ham bryst umiddelbart efter skemad – uanset hvor tørstig han måtte være, eller hvor lidt/hvor meget grød han har fået, vender han bare hovedet væk og bliver sur, hvis jeg bliver ved med at tilbyde.
En helt anden ting: Det irriterer mig lidt, at min mand og jeg ikke får noget voksen-tid. Vores dreng er aldrig gået i seng ved 19-20 tiden ligesom andre børn (han havde kolik de tre første måneder, hvis det kan have noget at sige.) Uanset hvad vi gør, om vi tager ham op før, eller hvad vi nu prøver, så er han altid mest frisk om aftenen. Det er om aftenen han vil tumle, pludrer mest og griner mest, hvor han om dagen mere er en hængeabe (der dog smiler meget, og vil lege med legetøj, men ikke er så meget i hopla, som han er om aftenen.)
Hvad kan vi gøre for at ændre det?
På forhånd tak for svar,
Med venlig hilsen
Pernille
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.