Svar: Skift af vuggestue - 13 mdr.
Kære Nina
Jeg må indrømme, at det ikke lyder så godt det du fortæller om din drengs institution. Sammenlægninger, personale der skal lære hinanden at kende, ny leder, nye funktioner osv. er naturligvis udfordrende og kan give turbulens, men stadig skal fagligheden jo være i orden og hvis lederen selv giver udtryk for ikke at have tillid til personalet, ja så lyder det ikke godt.
Det er altid noget at jeres dreng virker glad nok for at være der og affinder sig med tingene, som de er lige nu. Men det er naturligvis også vigtigt at I som forældre føler jer i trygge hænder og har tillid til, at når I afleverer jeres barn der, så er det hos nogen som passer rigtig godt på ham, som ved hvordan og som er glade for deres arbejde og for jeres dreng.
Jeg synes det lyder fornuftigt at undersøge, hvad muligheder der i øvrigt er, hvor I bor. I kan ringe til de forskellige institutioner og spørge hvornår det mon passer dem at I kommer forbi. Nogle steder vil de måske sige, at I bare kan komme, andre steder, vil de måske helst have at I kommer, når børnene er ude at lege, når de sover eller andet og det skal man naturligvis tage hensyn til. Men bare det, at de har en holdning til hvornår man kan komme på besøg, er jo et godt tegn - så er der i hvert fald nogle overvejelser der :)
Man kan få mange indtryk ved at besøge institutioner, se stuerne, tale med pædagogerne, opleve børnene. Så gør det endelig, når I har mulighed for det.
Med hensyn til hvilke institutioner der er bedst, så tal med mødregruppen, prøv at spørge i legestue, måske møder du ...
... andre mødre på biblioteket eller lignende. Spørg hvor de har deres børn og hvordan de synes om stedet.
Spørg også din sundhedsplejerske, hun hører som regel også fra familier hvordan institutionerne er og de fleste sundhedsplejersker er også tilknyttet institutioner som konsulent. Det betyder at pædagogerne f.eks. kan ringe til sundhedsplejersken og tale med hende om sundhedsfaglige problemstillinger.
Det er altid svært at flytte børn - man ved hvad man har, men ved ikke hvad man får og som udgangspunkt skal man jo også gå ud fra at alle institutioner er i orden. Men der jo problemer nogle steder og trives man som familie ikke - og det gør man jo ikke, når man kan mærke at ens barn er ked af det - ja så er det naturligvis nødvendigt at handle. I første omgang tale med personalet, tale med lederen, forsøge at finde en løsning og kan man ikke dette, bliver tingene ikke bedre, så må man flytte sit barn. Det er jo i sidste ende vigtigst at barnet trives og skifter man til noget der er bedre, så vil skiftet ofte heller ikke føles særlig slemt ...
Alternativet kan jo være en dagplejer og så satse på at få en som er sød, omsorgsfuld, nærværende og måske finde et sted, hvor jeres dreng så kan være til han skal i børnehave ... Det kan have fordele, men det kan også have ulemper at være i dagpleje. Igen findes der jo også gode og mindre gode dagplejere og deres uddannelsesniveau, engagement osv. kan jo også variere en del ...
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :) Glæder mig til at høre, hvad I finder ud af.
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

